Ekstrem stor usikkerhed har ikke alene fået mange virksomheder til at indstille forventningerne til årets finansielle resultater. Også økonomer har opgivet at give håndfaste prognoser for den forventede årlige værdiskabelse. Fra Danmarks Nationalbank lød det i de første uger efter nedlukningen, at krisen i værste fald kunne ende med et fald i dansk bnp på 10 procent. Men krisen kunne også ende med et fald på ’blot’ tre procent, lød det fra Nationalbanken.  

Men nu peger flere forhold på, at de økonomiske tab foreløbigt har været i den milde ende af skalaen. 

”Nedlukning og coronafrygt har givet et enormt fald i forbruget, men ikke mere, end hvad der passer med det "optimistiske" scenarie. På andre områder er det faktisk gået lidt bedre end frygtet. Industriproduktionen og eksporten holdt nogenlunde skansen i marts, og for april tyder tal for lastbiltrafik, havne og indikatorer for udenrigshandlen på, at der heller ikke her har været rent kollaps”, siger cheføkonom i Danske Bank, Las Olsen. 

For tidligt at ånde lettet op
Den igangværende genåbning har fået forventningerne i servicesektoren og i butikkerne til at stige, og Danmark hjælpes også godt på vej af en stærk medicin-og fødevareeksport, der ikke har været ramt af krisen. Alligevel er det for tidligt at ånde lettet op. 

”Det er ikke nok, at butikkerne og restauranterne åbner igen, folk skal også have lyst til at besøge dem, trods smittefare og restriktioner. Det bliver meget interessant at følge. Vi mangler stadig en del genåbning, først og fremmest på rejser og turisme. Virussen er jo heller ikke på nogen måde forsvundet eller overvundet, og man kan frygte, at det bliver nødvendigt med nye restriktioner”, siger Las Olsen. 

Slemt, men ikke så slemt som frygtet
Som en lille, åben økonomi er dansk økonomi desuden stærkt afhængig af udviklingen i resten af verden, hvor mange lande har lukket hårdere ned, åbner langt mere forsigtigt og er blevet langt hårdere ramt økonomisk.