Økonomisk usikkerhed kan give pengeregn til danske forbrugere


Forværrede økonomiske udsigter kan få forbrugerne til at holde på pengene. En række forslag fra økonomer og brancheforeninger skal give danskerne flere penge mellem hænderne for at trække i den modsatte retning.

Regeringer og centralbanker kan ikke ændre på, at folk ikke bruger penge, og at virksomheder ikke producerer, skrev global analysechef i Danske Bank, Thomas Harr, tidligere på ugen i en analyse om nedlukningen af store dele af den globale økonomi. Hvis der ikke er noget at bruge penge på, nytter det med andre ord ikke, at forbrugerne måske har penge nok. 


Men det store spørgsmål er, hvad der vil ske i takt med, at dansk og international økonomi gradvist begynder at åbne op, og forbrugsmuligheder, der har været lukket ned, igen bliver tilgængelige. Vil forbrugerne fortsætte hvor de slap, vil forbruget skyde i vejret, eller vil forbrugerne være forsigtige og tilbageholdende?

”Mange, der har været forhindret i at komme til frisøren de seneste uger, vil bestille tid nu, hvor frisørerne igen har åbnet, men når de først er blevet klippet, vil de næppe gå til frisøren oftere end før. Sådan er det også på mange andre områder. Der er en vis grad af såkaldt opsparet forbrug, som nu frigives, men der er også forbrug, der er gået tabt og ikke kommer igen”, siger privatøkonom i Danske Bank, Louise Aggerstrøm Hansen.

Tidlig udbetaling af feriepenge
Og hvis den økonomiske krise bider sig fast med høj arbejdsløshed og faldende boligpriser, kan det få forbrugerne til at holde på deres penge, fordi store dele af forbruget stiger og falder i takt med forbrugernes forventninger til fremtiden. Tal fra Danmarks Statistik viste i denne uge, at forbrugertilliden lige nu er på niveauet med de værste dage under finanskrisen. Og det er ifølge Louise Aggerstrøm Hansen i det lys, man skal se de mange forskellige forslag til at sende flere penge til forbrugerne. 

Mange, der har været forhindret i at komme til frisøren de seneste uger, vil bestille tid nu, hvor frisørerne igen har åbnet, men når de først er blevet klippet, vil de næppe gå til frisøren oftere end før. Sådan er det også på mange andre områder. 

Louise Aggerstrøm Hansen

Privatøkonom, Danske Bank


Dansk Industri, Dansk Erhverv, Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation har foreslået, at staten nu udbetaler de feriepenge, som danske lønmodtagere har til gode efter den nye ferielov, og som efter planen skal udbetales til den enkelte lønmodtager, når han eller hun går på pension. Det drejer sig om i alt 55 milliarder kroner, eller cirka 20.000 kroner per person, hvis man antager, at alle lønmodtagere i Danmark har lige mange penge til gode, siger Louise Aggerstrøm Hansen. 

”Det er uklart, hvor mange danskere der har feriepenge til gode, men der er 2,8 millioner lønmodtagere i Danmark. Hvis man regner med dem, så er det i gennemsnit knap 20.000 kroner per person. Beløbet svinger selvfølgelig alt eft er, hvad man får i løn, og hvor længe man har været på arbejdsmarkedet. Det er forholdsvist mange penge. Hvis de udbetales, vil de næppe alle gå til forbrug. Typisk er det sådan, at jo flere penge vi får udbetalt – jo mere af det går til opsparing”, siger Louise Aggerstrøm Hansen.

Fradrag for restaurant-og biografbesøg
Dansk Erhverv og Brancheforeningen for hotel-restaurant og turist-erhvervene, Horesta, har foreslået, at håndværkerfradraget udvides til også at inkludere fradrag for oplevelser – biografer, restauranter, forlystelsesparker m.m. Dansk Erhverv har foreslået et fradrag på 40.000 kroner i 2020 og 2021. Det kunne ifølge Louise Aggerstrøm Hansen betyde en årlig besparelse på 10.000 kroner. 

”Håndværkerfradraget trækkes fra i kommuneskatten, så besparelsen afhænger af, hvor man bor. I gennemsnit er kommuneskatten på 25 procent, så med et fradragsberettiget forbrug på 40.000 kroner, vil man opnå en besparelse på 10.000 kr.”, siger Louise Aggerstrøm Hansen. 

Lavere elafgifter
De økonomiske råd har anbefalet at sænke afgiften for el, så el bliver billigere for den enkelte forbruger. 

”Elafgiften er 89 øre plus moms, så det vil give en besparelse for den enkelte forbruger på mere end en krone per kwh, hvis afgiften helt fjernes. For en familie, der bruger 5.000 kwh årligt, vil det svare til en besparelse på 5.500 kroner om året eller cirka 450 kroner om måneden. Sænkes elafgiften med 20 øre, er der tale om en besparelse på cirka 1.200 kroner årligt eller 100 kroner om måneden – forudsat at lavere elpriser ikke får elforbruget til at stige, siger Louise Aggerstrøm Hansen.