Regeringer og centralbanker kan ikke ændre på, at folk ikke bruger penge, og at virksomheder ikke producerer, skrev global analysechef i Danske Bank, Thomas Harr, tidligere på ugen i en analyse om nedlukningen af store dele af den globale økonomi. Hvis der ikke er noget at bruge penge på, nytter det med andre ord ikke, at forbrugerne måske har penge nok.
Men det store spørgsmål er, hvad der vil ske i takt med, at dansk og international økonomi gradvist begynder at åbne op, og forbrugsmuligheder, der har været lukket ned, igen bliver tilgængelige. Vil forbrugerne fortsætte hvor de slap, vil forbruget skyde i vejret, eller vil forbrugerne være forsigtige og tilbageholdende?
”Mange, der har været forhindret i at komme til frisøren de seneste uger, vil bestille tid nu, hvor frisørerne igen har åbnet, men når de først er blevet klippet, vil de næppe gå til frisøren oftere end før. Sådan er det også på mange andre områder. Der er en vis grad af såkaldt opsparet forbrug, som nu frigives, men der er også forbrug, der er gået tabt og ikke kommer igen”, siger privatøkonom i Danske Bank, Louise Aggerstrøm Hansen.
Tidlig udbetaling af feriepenge
Og hvis den økonomiske krise bider sig fast med høj arbejdsløshed og faldende boligpriser, kan det få forbrugerne til at holde på deres penge, fordi store dele af forbruget stiger og falder i takt med forbrugernes forventninger til fremtiden. Tal fra Danmarks Statistik viste i denne uge, at forbrugertilliden lige nu er på niveauet med de værste dage under finanskrisen. Og det er ifølge Louise Aggerstrøm Hansen i det lys, man skal se de mange forskellige forslag til at sende flere penge til forbrugerne.
