Gå til hovedindhold
24. apr. 2020 – Indsigter

Kollaps i oliepris er et tegn på krisens dybde

Mandag i denne uge blev markedet vendt på hovedet, så sælgere skulle betalte købere for at komme af med olie. Det er et udtryk for krisens alvor, men der er også tegn i markedet på, at krisen er forbigående.

I flere år har danske boligejere kendt til negative renter, altså at man – i hvert fald på papiret – kan blive betalt for at tage imod et lån. Men det tog ikke desto mindre hele verden på sengen, at prisen på olie mandag aften i denne uge også blev negativ. Altså at folk med olie betalte andre for at aftage den. 

”Den vel nok mest spektakulære udvikling i coronakrisen – økonomisk set - den seneste uge var olieprisen, hvor vi som noget fuldstændig uhørt så et prisfald på omkring 300 procent og dermed fik negative priser”, skriver cheføkonom i Danske Bank, Las Olsen, i en analyse. 


Fyldte olielagre
Hvis prisen på en vare falder 100 procent, betyder det i sagens naturen, at prisen går i nul, eller at varen bliver gratis. Så et prisfald på 300 procent betyder med andre ord at prisen ikke bare går i nul, men at bytteforholdet vendes om, så sælger betaler køber.   

Negative oliepriser gjaldt dog kun for et enkelt hjørne af oliemarkedet, nemlig snarlig levering af USA's standardolie WTI, som skulle hentes i Cushing, Oklahoma, forklarer Las Olsen, og én af forklaringerne er, at investorer har købt kontrakter på olielevering, som de havde planer om at sælge videre inden olien faktisk ville blive leveret, fordi de hverken har haft planer eller mulighed for selv at opbevare den. Men mandag aften frygtede disse investorer at brænde inde med kontrakterne, fordi fyldte olielagre betød, at der ikke længere var interesserede aftagere. 

”Når det overhovedet kan lade sig gøre med negative priser skyldes det, at råolielagrene er fyldte, og det er ikke bare lige at opbevare råolie, som er både brandfarligt og stærkt giftigt. Formentlig er der nogen, der har købt kontrakter på fremtidig levering af olie i forventning om at sælge det videre, og som nu står uden købere eller lagerkapacitet og er er nødt til at betale for at komme af med olien. Nogen har sammenlignet det med et sæt gamle havemøbler, man egentlig troede man kunne få penge for, men som man til sidst må betale for at få nogen til at hente”, siger Las Olsen. 
 

Formentlig er der nogen, der har købt kontrakter på fremtidig levering af olie i forventning om at sælge det videre, og som nu står uden købere eller lagerkapacitet og er er nødt til at betale for at komme af med olien. 

Las Olsen

Cheføkonom, Danske Bank


Efterspørgslen styrtdykket
Prisen på Nordsø-olie faldt også kraftigt mandag uden dog at blive negativ, og de generelle prisfalde er ifølge Las Olsen udtryk for, at energiforbruget er styrtdykket i den nedlukkede økonomi. 

”Kun få fly er i luften, mange fabrikker kører for nedsat kraft, og først og fremmest er der færre, der kører på arbejde. Herhjemme kan vi se, at forbruget på tankstationer er faldet med cirka 20 procent i forhold til samme tid sidste år, selvfølgelig også fordi benzinprisen er faldet. Men fordi det meste af opbremsningen ses som midlertidig, har producenterne ikke lukket ned, men i stedet produceret til lager, og det er derfor, at lagrene nu er mere eller mindre fyldte, siger Las Olsen. 

Han tilføjer, at OPEC, Rusland og USA godt nok indgået en aftale om at begrænse produktionen, men at den aftale ikke begyndt at virke endnu og desuden har en række svaghedstræk. 

Lys i mørket
De kraftige olieprisfald går umiddelbart mod den tendens, der har kendetegnet globale aktiemarkeder, hvor store stigninger siden bunden i marts indikerer, at markedet begynder at se lys forude. Men den optimisme gælder i virkeligheden også for oliemarkedet, siger Las Olsen. 

”Også oliemarkedet regner med, at krisen bliver overstået rimelig hurtigt, og kontrakter om olieleverancer om et år handler stadig til priser omkring 40 dollar pr. tønde, mod cirka 20 dollar nu for den europæiske Brent-standard, og mod cirka 60 dollar i februar. Det er samme mekanisme, som vi kan se på for eksempel aktiemarkedet: Forventningen er, at genåbningen af økonomien kommer over de næste par måneder, og at det vil give en kraftig genopretning det meste ad vejen tilbage til niveauet fra før krisen. Men ikke hele vejen, og det sidste af genopretningen vil tage flere år”, siger han.