Efter 15 lange måneder med skiftende restriktioner, hvor genåbninger og nedlukninger har afløst hinanden, er der nu udsigt til mere normale tilstande.

”De nordiske lande har i 15 måneder svinget mellem restriktioner og lettelser i takt med stigende og faldende COVID-19 infektionstal, men i dag er vi på fast kurs mod genåbning. Og trods indbyrdes forskelle mellem landene, peger de økonomiske resultater i samme retning", siger cheføkonom i Danske Bank, Las Olsen, der med sit team of økonomer forventer, at de nordiske økonomier i 2022 vil være tilbage til udgangspunktet før coronakrisen målt på ledighed og udnyttelse af produktionskapaciteten: 
 
"Forbruget er hastigt på vej mod normalisering, og eksporten har vind i sejlene på grund af stærk, global efterspørgsel efter varer og produkter fra fremstillingsindustrien”. 

Atypisk genopretning
Genopretningen har dog foreløbig været historisk og atypisk. Fyringer og stigende ledighed er blevet afløst af flaskehalse og mangel på arbejdskraft i flere sektorer og frygt for at den økonomiske aktivitet ville fryse til er i dag blevet afløst af bekymring om overophedning. 

Men mangel på arbejdskraft, kraftige boligprisstigninger og risikoen for højere inflation er sandsynligvis forbigående risici, siger Las Olsen. 

”Den stærke genopretning har ført til klare tegn på overophedning, særligt i form af stigende priser på industrikomponenter, knaphed på råvarer og transportforstyrrelser. Vi tror dog, at disse problemer vil aftage i takt med at verdensøkonomien normaliserer sig og efterspørgslen svinger tilbage fra varer til tjenester”, siger Las Olsen.  

Boligprisstigninger flader ud
Han påpeger, at der fortsat er stor usikkerhed, men at Danske Bank ikke forventer, at inflationen vil skyde i vejret i de nordiske lande. Den samme analyse gælder for boligmarkedet. 

”Boligpriserne er skudt i vejret i de nordiske lande under coronakrisen, som vi også har set det mange andre steder i verden. Vi ser det langt hen ad vejen som udtryk for, at en del af det forbrug, der har været skåret væk under coronakrisen i stedet er blevet kanaliseret mod boligmarkedet, og vi tror derfor også, at boligprisstigningerne vil begynde at flade ud, når forbruget normaliserer sig, også fordi renterne er begyndt at stige", siger Las Olsen og tilføjer:

"Men også på boligmarkedet er der stor usikkerhed, ikke mindst i lyset af diskussionerne om eventuelle indgreb på boligmarkedet”.