Et økonomisk vejrskifte var på vej både globalt og i de nordiske lande allerede før den russiske invasion af Ukraine. Med krigen er dette skifte nu en realitet, siger cheføkonom i Danske Bank, Las Olsen, hvis team netop har offentliggjort en vurdering af  den nuværende situation og udsigterne for de nordiske økonomier – udsigter, der er præget af den usikkerhed, som krigen i Ukraine skaber. 

"Opsvinget efter covid-19-krisen er forbi i den forstand, at arbejdsløsheden er lav, mens efterspørgslen er høj, og inflationen stiger. Derfor må væksten falde. Krigen har yderligere kompliceret situationen, især ved at udløse højere og meget svingende energipriser, hvilket reducerer efterspørgslen efter visse varer og samtidig fører til øget inflation og skaber udfordringer på produktionssiden", siger Las Olsen.

De nordiske lande er relativt bedre positioneret
Som alle andre europæere mærker de nordiske forbrugere virkningerne af de højere energi- og råvarepriser, men de er mindre påvirkede end i de øvrige europæiske lande, da husholdninger i Norden i højere grad opvarmer deres hjem med fjernvarme eller elvarme. I Danmark alene opvarmes 80 procent af boligerne med fjernvarme.   

"De nordiske lande er alle kommet igennem covid-19-krisen med færre ar end de fleste andre europæiske lande og har også alle haft stærke opsving. Nu befinder de sig endnu en gang i en mere heldig situation end deres europæiske ligesindede. Med undtagelse af Finland havde de nordiske lande begrænset handel med Rusland før krigen, og med lavere olie- og gasafhængigheder oplever de også mindre inflationschok", siger Las Olsen. 

Las Olsen understreger dog, at de nordiske lande ikke desto mindre står over for en forværret økonomisk situation, og at de sandsynligvis går hårdere tider i møde.