En lang række faktorer presser verdensøkonomien. Forsyningsproblemer, stor efterspørgsel og krigen i Ukraine presser inflationen op.

En ny rapport fra Danske Banks analytiker viser nu, at tingene spidser til, og at der er tiltagende tegn på, at en recession kan være på vej. Især den amerikanske økonomi ser ud til at blive ramt af recession i 2023.

”Vi forventer, at amerikansk økonomi vil være i recession om et års tid. Det er yderst svært at forudsige den præcise timing, dybde og længde af en økonomisk nedtur, men den synes uundgåelig. Men en recession i USA rammer desværre os alle. Vi ved fra tidligere recessioner, at når USA er i bakgear, så rammer det resten af verden. Det synes derfor uundgåeligt, at Europa og dermed Danmark ikke også vil have et sværere år 2023 end 2022 og 2021 set med økonomiske briller,” siger chefanalytiker i Danske Bank, Mikael Olai Milhøj.

Men hvor slemt bliver det så?

Indtil videre ser det heldigvis ikke ud til, at en eventuel recession vil blive ligeså hård som under eksempelvis finanskrisen.  Først og fremmest ser det ud til, at recessionen rammer USA først, og at den ikke når til Europa før i fjerde kvartal 2023. Samtidig tyder det på, at recessionen bliver mindre i Europa end i USA. 

”Vores forventning er, at recessionen vil være relativ mild, hvis man kan formulerer sig sådan. Alle økonomiske nedture behøver ikke være så dybe og lange som finanskrisen. Den markante mangel på arbejdskraft kan betyde, at vi kan opleve kvartaler med negativ vækst uden, at det vil afspejle sig i arbejdsløsheden. En recession vil dog altid kunne mærkes og gøre ondt, desværre,” påpeger Mikael Olai Milhøj.

En klassisk recession
Men hvorfor er det så gået værre end forventet for blot et par måneder siden?

Selv om det er fristende at skylde skylden på krigen i Ukraine, så er det faktisk slet ikke den primære årsag til, at økonomien nu ser ud til at tage en negativ drejning. I stedet er det den klassiske økonomiske udfordring om udbud og efterspørgsel, der presser priserne op og dermed øger inflationen. 

”Vi forventer faktisk en "gammeldags" recession. Den globale efterspørgsel er for høj i forhold til udbuddet, hvilket er med til at forklare, hvorfor inflationen er så høj. Det er altså på tide, at centralbankerne med Federal Reserve i spidsen træder hårdere på bremsen, og det vil man nok blive ved med at gøre, indtil noget går galt. Centralbankerne har ikke den luksus, at de kan tage højde for en masse faktorer, når de fører pengepolitik, når inflationen er over 8 procent. Deres eneste opgave er at få inflationen bragt ned til 2 procent igen,” siger Mikael Olai Milhøj.

Uanset hvad er det stor opgave, der venter centralbankerne, og opgaven kan blive endnu sværere, hvis gældsbyrden i forbindelse med Covid-19 kombineret med svag vækst presser nogle lande ud i en ny gældskrise ala den, vi oplevede i 2008-2011. Det kan føre til en tidligere og hårdere recession, lyder det i rapporten. 

Der er dog også mulighed for, at det går den anden vej. Hvis eksempelvis Kinas forventede genopretning af økonomien går bedre end ventet og forbrugernes høje opsparing beskytter forbruget, så kan recessionen bliver mildere.