Indholdet hentes
Gå til hovedindhold

Inflationen overrasker – igen

Endnu en gang overrasker inflationen opadtil. Inflationen lød i juli måned på 8,7 procent i forhold til samme måned sidste år og er nu på sit højeste siden 1983.



Vi skal tilbage til 1983 for at finde højere inflationstal i Danmark. Inflationen for juli måned lød på 8,7 procent, og dermed overrasker inflationen endnu en gang. Efter faldende benzinpriser var der ellers et håb om, at inflationen ikke ville fortsætte op.

Sådan skulle det ikke gå, og det er nu især fødevarer, der trækker inflationen op. I gennemsnit blev fødevarer 3,1 procent dyrere fra juni til juli, og de er dermed steget med 14,6 procent i forhold til samme tid sidste år.

”Det er en meget voldsom stigning for så stor en kategori af varer. Kategorien mælk, ost og æg er nu steget med 24,5 procent på et år. Bag den overraskende høje inflation ligger også et langt mindre salg af tøj og sko, end vi normalt ser i juli”, siger cheføkonom Las Olsen og fortsætter:

”I den mindre overraskende, men stadig markante del af udviklingen, var der en kraftig stigning i prisen på el og gas, som trak markant op i den samlede inflation. Naturgas steg således 8,3 procent og er nu mere end dobbelt så dyr hos forbrugerne som for et år siden”.

Som helhed medfører inflationen nu en ekstraudgift hver måned på ca. 3.200 kr. for en gennemsnitlig dansk børnefamilie, også selv om man korrigerer for lønstigningerne, påpeger Las Olsen.


Som helhed medfører inflationen nu en ekstraudgift hver måned på ca. 3.200 kr. for en gennemsnitlig dansk børnefamilie, også selv om man korrigerer for lønstigningerne.

Las Olsen

Cheføkonom, Danske Bank



Bekymring for lønstigninger
Den høje inflation skyldes i bund og grund en ubalance i udbud og efterspørgsel.

Coronakrisens hjælpepakker satte voldsomt gang i forbruget, og samtidig har forsyningsproblemer reduceret udbuddet. Det er trods alt et midlertidigt problem, med mindre inflationen får lov til at bide sig fast.

”Hvis der breder sig en forventning om, at inflationen vil blive ved med at være høj, så vil det smitte af på lønstigninger og andre indkomster, og så bliver forventningen om inflation en selvopfyldende profeti. Derfor er centralbankerne i gang med at sætte renter op for yderligere at dæmpe økonomien og signalere, at de ikke har tænkt sig at tillade en vedvarende høj inflation. Det ser ind til videre ud til at lykkes, men til gengæld er det meget sandsynligt, at vi står over for en økonomisk afmatning og højere arbejdsløshed, før problemet er løst,” siger Las Olsen.

Vi forventer stadig, at pilen peger nedad for inflationen senere på året, men med de energipriser, vi har nu, kommer der til at gå lang tid, før vi er nede på normale inflationsniveauer.

Las Olsen


Lang vej endnu
Det skal altså gøre ondt før det bliver godt, men der er dog nogle ting, der trækker i den anden retning.

Olieprisen er faldende, og det samme er prisen på en række andre råvarer herunder fødevarer. Det kan på sigt hjælpe til med at få inflationen ned.

”Det vil trække ned i den globale inflation hen ad vejen, men her i Europa er vi til gengæld ramt af en ny og kraftig stigning i priserne på gas og el, som kun delvist er slået igennem i tallene fra juli. Vi forventer stadig, at pilen peger nedad for inflationen senere på året, men med de energipriser, vi har nu, kommer der til at gå lang tid, før vi er nede på normale inflationsniveauer. Så meget afhænger af, om gassen flyder til Europa, om vi stadig kan skaffe el fra Norge og andre steder, og om vinteren bliver kold,” påpeger Las Olsen.