Børn og unges skærmtid både i skolen og i fritiden fylder meget i den offentlige debat, og for mange er det sociale samvær i håndboldhallen i høj grad byttet ud med timer i gamerstolen.
Men til trods for at seks ud af ti forældre fortæller, at deres barn gamer mere end fem timer om ugen, og hver fjerde svarer, at deres barn gamer mere end 15 timer om ugen, viser en ny undersøgelse, som YouGov har foretaget for Danske Bank, at de færreste forældre har kendskab til helt centrale dele af de digitale spil, som børnene bruger store dele af deres fritid på.
Undersøgelsen, som har afdækket vidensniveauet inden for online gaming og gambling blandt forældre til børn og unge mellem 5 år og 17 år, viser, at 80 procent af forældrene ikke kender til ’lootboxes’, mens 94 procent ikke kender til ’dark patterns’.
Andelen af forældre, som har hørt om ’skins’ er lidt højere, men der er stadig flere end halvdelen af forældrene, som kun kender lidt eller slet ikke til begrebet.
Bekymrende tendens
Forældrenes manglende viden bekymrer Anne Juel Jørgensen, som er børne- og ungechef med ansvar for læringstiltag i Danske Bank. Dette skyldes, at ’lootboxes’, ’skins’ og ’dark patterns’ på forskellige måder er koblet til mikrotransaktioner og gamblinglignende elementer, som kan være svære at gennemskue for den, der spiller.
”Det, at børn gamer, er ikke i sig selv årsagen til, at man får dårlige pengevaner, men mange af de mest populære digitale spil i dag gør brug af elementer, der bevæger sig mellem gaming og gambling. Det er et problem for især børn, fordi deres økonomiske forståelse og pengevaner stadig er under udvikling, og derfor kan spil være en medvirkende årsag til, at man mister kontrollen over sin økonomi og i værste fald ender i langvarige pengeproblemer”, forklarer hun.
Hun peger på, at forældre spiller en vigtig rolle for at hjælpe børnene, så de ikke kommer ud i pengeproblemer som følge af deres spiladfærd:
”Spillene kan påvirke børns pengevaner i en negativ retning, og i øjeblikket er der en bekymrende tendens til, at flere unge udvikler ludomani, ligesom flere i en tidligere alder ender i RKI. Derfor er der brug for forældre, som forstår gamblingmekanismerne i spillene, og som kan hjælpe børnene med at navigere uden om de største faldgruber og være fornuftens stemme, når det handler om at bruge penge i spil,” forklarer hun.
Børnene står alene i den virtuelle verden
Selvom forældrene er klar over, at deres børn bruger mange timer i de virtuelle spilverdener, og at de adspurgte forældre også har en helt klar opfattelse af, at køb i spil med virtuel valuta er udbredt, svarer næsten seks ud af ti forældre i undersøgelsen, at de ikke taler med deres barn om, at digitale spil kan indeholde gamblingelementer.
Dette får alarmklokkerne til at ringe hos Anne Juel Jørgensen, som dog også ser en tydelig forklaring på, hvorfor snakke om penge og gambling fylder så lidt i de danske familier:
”For mange forældre i dag er køb med virtuelle penge i spillene stadig et uhåndgribeligt element. For vi kan se i undersøgelsen, at størstedelen af forældrene mener, at elementerne i spil først minder om gambling, hvis der er tale om køb med rigtige penge. Fra forskning ved vi dog, at gamblingelementer med virtuel valuta også kan påvirke børn og unges pengevaner i den forkerte retning.”
Hun beskriver, at problemstillingen er et tydeligt eksempel på den generationskløft, som eksisterer mellem børn og forældre i dag, når det handler om digitale penge i spil:
”Forældre i dag er hverken vokset op med online spil eller digitale valuta, og derfor er det svært for dem at forstå strukturerne bag, mens børn skal lære pengevaner på en helt anden måde end deres forældre, fordi penge ikke længere er fysiske. Det betyder også, at vi har brug for mere debat om udfordringerne ved de spilstrukturer, som kan påvirke børns økonomiske forståelse negativt og fokus på, hvordan forældre kan blive bedre til at hjælpe deres børn med at navigere i de virtuelle spilverdener”.
