Inflationen og de stigende renter kaster fortsat mørke skyer over de nordiske økonomier. Men præcis hvor mørke skyerne er varierer fra land til land. For mens væksten har overrasket positivt i Danmark og Norge, har Finland og Sverige hver især oplevet udfordringer, der især har ramt boligmarkederne. 

I forhold til Danmark ser det ved første øjekast overraskende positivt ud med en vækst i BNP, der er bedre end ventet.

Nu er forventningen en stigning i BNP i 2023 på 0,5 procent, hvor forventningen fra januar 2023 var -1,0 procent. Det skyldes dog især en markant fremgang i medicinalindustrien, der ser ud til at trække BNP op, og renser man for det, så er der fortsat udsigt til afmatning i dansk økonomi.

Men selv om afmatningen truer, så er danske forbrugere og virksomheder fortsat godt klædt på, påpeger Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank.

”De danske husholdninger og virksomheder har meget at stå imod med, men har til gengæld også oplevet mere fremgang i de senere år end mange andre steder i Europa, og Danmark har dermed ikke lige så meget at indhente. Der er dog stadig en helt oplagt risiko for både en egentlig krise og en utilstrækkelig afmatning over de kommende år,” siger han.
             

Udfordret boligmarked i Sverige
Kaster vi blikket mod Sverige er der fortsat udsigt til negativ vækst i 2023, hvor forventningen nu lyder på -1,0 procent mod en tidligere forventning i januar på -1,2 procent.

Det er ikke overraskende inflationen, der forsat volder problemer, og er langt over Riksbankens prognoser. Det vil føre til yderligere rentestigninger, og det kan ramme det svenske boligmarked, der ellers var begyndt at vise bedre takter. 

”Boligmarkedet har vist overraskende robusthed i de seneste måneder efter et kraftigt fald forår 2022. Indtil videre er priserne nede med omkring 12 procent fra toppen sidste februar, og vores holdning er, at det ikke stopper der. Med tanke på at tidligere stigninger endnu ikke har haft fuld effekt, og vi samtidig forventer en yderligere stigning på 125bp fra Riksbanken, så har vi justeret prognosen ned til -25 procent fra de tidligere -20  procent fra top til bund,” påpeger Las Olsen.

Norsk økonomi foran vendepunkt
Ser vi mod Norge, så står den norske økonomi foran et vendepunkt. For selv om væksten har været stærkere end ventet og i prognosen for 2023 nu er justeret op til 1,0 procent mod en tidligere forventning på 0,6 procent, så er aktivitetsniveauet ved at flade ud, og der er tegn på, at arbejdsløsheden begynder at stige. 

”Væksten har været bedre end forventet, især drevet af en stærkere vækst i privatforbruget. Som følge heraf er arbejdsmarkedet forblevet stramt, og løn- og prisvæksten er fortsat med at stige. Der er nu tegn på, at væksten aftager, og højst sandsynligt er økonomien på et vendepunkt, hvor inflationen falder, mens arbejdsløsheden stiger noget,” siger Las Olsen.

Finsk recession
Mens de øvrige nordiske lande holdt sig i positiv vækst i 2022, så ramte den finske økonomi en mindre recession sidst i 2022, og selv om den seneste prognose forventer en vækst, der er bedre end ved seneste prognose, så er der stadig tale om en negativ vækst på -0,2 procent. Det er dog en fremgang i forhold til seneste prognose, hvor forventningen lød på -0,7 procent. 

”Økonomien er stadig påvirket af flere faktorer, der bremser væksten. Vedvarende inflation fortsætter med at svække forbrugernes købekraft, rentestigningen har en længe forsinket effekt på økonomien, boligbyggeriet skrumper, og strømmen af eksportordrer er fortsat træg på kort sigt. Vi har hævet prognosen for den finske økonomi på grund af et lidt bedre driftsmiljø, men vi forventer stadig, at bruttonationalproduktet vil falde i 2023,” lyder det fra Las Olsen.