Den globale økonomi gør fremskridt mod en mere normal tilstand. Inflationen er faldet markant, og der er lys forude. Især i USA, hvor inflationen ser ud til at være tæmmet, uden at økonomien er havnet i recession.

Men der er stadig bump på vejen mod en blød landing. 

Inflationen ligger fortsat på et højt niveau, og den fulde effekt af de pengepolitiske stramninger er svær at forudsige. Den kinesiske vækstmotor står formentlig over for en periode med svagere vækst, og geopolitiske spændinger skaber usikkerhed for mange virksomheder. 

I Europa har økonomien klaret sig bedre end frygtet, men udsigterne for resten af året er ifølge prognosen tynget af, at den ellers stærke servicesektor, som har holdt hjulene i gang i Europa, begynder at vise tegn på svaghed. 

Dansk økonomi: På overfladen ser det pænt ud 
Zoomer vi ind på dansk økonomi byder den på lav ledighed, solid BNP-vækst og gode udsigter for privatforbruget. 

Alligevel er der fortsat grund til bekymring på flere områder. Den pæne vækst gælder ikke alle virksomheder, men er i høj grad trukket af Novo Nordisk og de andre selskaber i medicinalindustrien, mens produktionen i resten af industrien falder.

Også i byggebranchen kan man finde pressede virksomheder, og antallet af konkurser er næsten lige så højt som under finanskrisen, om end det for en stor del er en forsinket effekt af coronakrisen.

Inflationen er faldet mere i Danmark end mange andre steder, men det er trukket af energipriser, mens de øvrige priser stadig stiger, og hvis ikke det ændrer sig, vil den samlede inflation snart stige igen.

Oveni det er der risiko for et tilbageslag i beskæftigelsen. 

”Vi forventer fortsat at se et fald i beskæftigelsen. I vores prognose bliver der ikke tale om et kraftigt fald, men risikoen for, at det går værre, end vi forventer, er fortsat stor. Historien viser, at arbejdsløsheden kan stige hurtigt i tilbageslag, og i en verden, hvor vi stadig ikke har set den fulde effekt af en meget stor rentestigning, kan det bestemt stadig nå at gentage sig også denne gang,” forklarer Las Olsen, Cheføkonom i Danske Bank og redaktør på Nordic Outlook.

Du kan se Las Olsen fortælle mere om de økonomiske udsigter her:

​

Svensk økonomi træder vande
Retter vi blikket mod Sverige kan økonomien opdeles i to spor, hvor et svagt privatforbrug og boligmarked tynger de økonomiske udsigter, som så opvejes af et stærkt erhvervsliv og arbejdsmarked.

Vækstprognosen er blevet nedjusteret siden sidste Nordic Outlook i juni, men det anses stadig som mere sandsynligt, at svensk økonomi vil træde vande end at ende i en alvorlig recession. 

Der flere tegn på, at den svenske inflation falder hurtigt, men den er stadig for høj, og det forventes, at den svenske Riksbank vil komme med en sidste renteforhøjelse til september, hvorefter der kan komme rentenedsættelse fra april næste år. 

Norsk økonomi: Væksten er aftaget
I Norge er væksten aftagende i takt med, at forbruget og boliginvesteringer tynger aktiviteten. 

Inflationen er fortsat høj, og det er med til at løfte pris- og lønforventningerne, men risikoen for at inflationen vil stikke af igen er relativt begrænset.

Kigger man på arbejdsløsheden, så er den fortsat lav, men stigende. De højere renter begynder at bide sig fast i økonomien. Og Norges Bank forventes at fastholde sin plan om at hæve renten i september, men også at dette nok bliver den sidste i denne omgang.

Finland: Økonomisk afkøling inden renterne topper
I den finske økonomi forventes væksten at stagnere i sidste del af året. Inflationen svækker stadig forbrugernes købekraft, og de stigende renter gør forbrugerne tilbageholdende og afholder virksomheder fra at investere.

Arbejdsmarkedet er fortsat stabilt, og selvom nogle sektorer vil reducere arbejdsstyrken, så kæmper mange virksomheder fortsat med mangel på arbejdskraft og stigende lønninger. 

På trods af stagnation peger prognosen på, at væksten vil stige igen i 2024 som følge af øget privatforbrug og en gradvis styrkelse af eksporten, der er understøttet af faldende inflation. 

​