​
Året nærmer sig sin afslutning, og efter endnu et år med inflationspres og høje renter bliver det helt store spørgsmål, hvordan økonomien kommer til at udvikle sig det kommende år. 

Det har Danske Banks økonomer et dugfriskt bud på i prognosen Nordic Outlook, der netop er udkommet. 

Globalt er der udsigt til en blød landing for de større økonomier, hvor inflationspresset i mange lande gradvist aftager hurtigere end forventet, og hvor  den økonomiske vækst står stille i stedet for at falde. 

Den bløde landing står dog langt fra mejslet i granit. 

Det er stadig for tidligt at erklære sejr over inflationen, og der er fortsat en risiko for, at de store rentestigninger kan medføre større økonomisk tilbagegang. Samtidig lever vi i en konfliktfyldt verden med store geopolitiske spændinger, som kan få yderligere økonomiske konsekvenser i 2024. 

Udsigt til rentenedsættelser i Europa
Zoomer vi ind på Europa, så er den økonomiske vækst stagneret, og inflationen har tabt pusten. I Danske Banks prognose er der derfor udsigt til, at Den Europæiske Centralbank (ECB) foretager tre rentenedsættelser med start fra juni næste år. 

ECB kan dog blive tvunget til at udskyde rentenedsættelserne som konsekvens af for eksempel vedholdende inflation, et fortsat stramt arbejdsmarked og prisstigninger på energi som følge af krigen i Ukraine og Mellemøsten. 

​

Danmark minder om resten af Europa
Kigger vi på dansk økonomi, så er BNP-væksten betydeligt højere end i de fleste andre EU-lande. Det skyldes først og fremmest den store succes i Novo Nordisk og resten af medicinalindustrien, mens virkeligheden for det brede udsnit af virksomheder er langt mere blandet. Der er for eksempel fremgang i rejse- og restaurationsbrancherne, mens vi ser tilbagegang i boligbyggeriet og store dele af industrien. 

”Noget forenklet sagt kan man sige, at dansk økonomi minder om resten af Europa, men med Novo Nordisk oveni. Og det vil altså sige, at ligesom resten af Europa er vi i gang med en økonomisk afmatning ovenpå den overophedning, der gav os en alt for høj inflation sidste år,” forklarer Las Olsen, Cheføkonom i Danske Bank og redaktør på Nordic Outlook. Han uddyber: 

 ”Den her afmatning, vi er i gang med, den tegner til at være mild og en såkaldt blød landing. Det vil sige, at vi ikke regner med at se en særlig stor stigning i arbejdsløsheden og heller ikke kæmpestore problemer i virksomhederne mere generelt.  Men det kan altså godt accelerere og blive værre. Det er set før, at sådan en landing hurtigt kan tage en drejning til det værre, så der er altså risiko for en mere markant krise her i 2024.”

Du kan se Las Olsen fortælle mere om de økonomiske udsigter i videoen her:
​
​

Svensk økonomi læner sig mod vinden
Vender vi blikket mod Sverige, så er landets BNP faldet to kvartaler i træk, og den svenske økonomi er dermed i teknisk recession. Men det er ikke så alvorligt, som mange havde forudsagt. 

Det svenske arbejdsmarked har for eksempel vist sig at være mere robust end ventet, og selvom ledigheden er steget en anelse, ligger den fortsat på et lavt niveau. Industrien vokser, mens forbruget holder sig stabilt. Boligbyggeriet er styrtdykket, siden renterne begyndte at stige, men der er tegn på, at boligmarkedet begynder at vende til foråret. 

Den svenske Riksbank har midlertidigt sat rentestigningerne på pause. Det er for at holde øje med effekterne af de tidligere rentestigninger og samtidig fastholde muligheden for at hæve renten, hvis det bliver nødvendigt. 

Vækst og inflation falder i Norge
Kigger vi mod Norge, er der nu klare tegn på opbremsning i både vækst og inflation. Negativ reallønsvækst og stigende renter har især påvirket privatforbruget og boliginvesteringerne. Arbejdsløsheden stiger moderat, men ligger stadig på et lavt niveau. 

Der er usikkert, hvad Norges Bank gør på sit næste rentemøde i december, men der er en chance for, at de holder renten i ro. Kigger vi mod næste år, så er forventningen, at Norges Bank, i lighed med andre centralbanker, vil foretage rentenedsættelser. 

Finland: Efter en kold økonomisk vinter genoplives forbruget
Finsk økonomi er i recession, men det forventes, at væksten stiger i 2024 som følge af øget privatforbrug, faldende inflation og en gradvis styrkelse af eksporten.
Arbejdsmarkedet forventes fortsat at være stabilt, og selvom nogle sektorer vil reducere arbejdsstyrken, så kæmper mange virksomheder fortsat med mangel på arbejdskraft og stigende lønninger.

Vi forventer, at faldende inflation og faldende renter vil øge forbrugernes købekraft, hvilket vil smitte af på boligmarkedet og efterspørgslen på forbrugsgoder i 2024. 

​