Dansk bnp faldt ifølge første opgørelse med 0,3 pct. i tredje kvartal efter at være faldet lige så meget i andet. Det kunne altså se ud, som om det går relativt hurtigt tilbage for dansk økonomi, men som sædvanlig skal man ikke lægge for meget i et enkelt tal eller to.

Det dårlige tal for tredje kvartal hænger f.eks. sammen med, at Danmarks Statistik har registeret en tilbagegang på over 10 pct. i medicinproduktionen i perioden. Det passer ikke så godt med det store billede og er i hvert fald ikke udtryk for en ny tendens, når man tænker på, hvad der sker i Novo Nordisk for tiden.

Det mere reelle billede for det store flertal af danske virksomheder og husholdninger er nærmere et billede af stagnation. Det betyder, at det går fremad på nogle områder og tilbage på andre.

For eksempel er der næppe tvivl om, at boligbyggeriet er på retur, mange butikker døjer med lav efterspørgsel, og det kniber også med ordrerne i mange af de industrivirksomheder, der ikke laver medicin, men i stedet er underleverandører til eksempelvis bil- eller vindmøllefabrikker.

På den anden side er der stadig travlhed i andre dele af byggeriet, som f.eks. bygger medicinfabrikker, supersygehuse, Femern-forbindelse eller fjernvarmeudrulning. Der er godt fyldt op på landets restauranter, og der er solidt salg af rejser. Vi bruger også væsentligt mere på teatre og koncerter end før corona.

Heller ikke på arbejdsmarkedet er det oplagt at sige, at det går hverken værre eller bedre. I år er der indtil videre kommet 3400 flere lønmodtagere til om måneden, men arbejdsløsheden er også steget med knap 700 personer om måneden. Der er ikke rigtig tegn på, at tendensen ændrer sig i de seneste tal.

Lønstigninger på det private arbejdsmarked på 4,9 pct. (tredje kvartal sammenlignet med året før) er så absolut højt i en historisk sammenhæng, men det er om noget lidt lavt, i forhold til hvad man skulle forvente ud fra overenskomstaftalerne. Det er nok til en markant forbedring af reallønnen, men langtfra nok til at bringe reallønnen tilbage på 2021-niveauet.

Så det er mere gråvejr og byger end stormflod og heldagsregn, når vi snakker økonomien. Og faktisk er det en tæt på optimal situation. Vi kommer fra en tilstand af klar overophedning, og hvis vi kan slippe ud af den gennem en periode med stagnation, frem for en periode med rigtig tilbagegang og krise, er det billigt sluppet.

Det ved vi så ikke endnu, om vi kan, for den dybere krise kan stadig ramme os. En rentestigning som den, vi og vores største handelspartnere har været gennem de sidste par år, kan meget vel sætte sig dybere spor, end vi har set indtil videre.

På positivsiden har husholdningerne i gennemsnit en meget stærk økonomi og meget at stå imod med, men selvfølgelig ikke uendeligt meget, og kriser kan komme fra andre vinkler også.

Verden er fuld af usikkerhed lige nu, men så vidt, så godt, selv om det måske ikke ligner noget at glæde sig over ved første øjekast.