Indholdet hentes
Gå til hovedindhold

Kina er nok det største spørgsmålstegn for den globale vækst lige nu

Det knaser i to af de store motorer, der trækker væksten i efterspørgslen i alle lande, men især i Kina.



Las Olsen

Cheføkonom i Danske Bank





Når vi diskuterer Kina for tiden, handler det meget om storpolitik og truslen om krig og konflikt, hvad enten det er handelskrig eller den direkte slags, hvor ikke mindst konflikten om Taiwan er en stadig kilde til uenighed og bekymring.

De spørgsmål er meget vigtige og kan få stor betydning, men der er også et mere akut problem at forholde sig til: Kinas aktuelle økonomiske situation er betydeligt mere usikker, end den plejer at være.

De seneste officielle tal viser en vækst i Kinas bnp på 6,3 pct. i 2. kvartal sammenlignet med samme tid sidste år. Det er højt, også efter kinesisk standard, men det er på en billig baggrund, i og med at 2022 og specielt 2. kvartal af det var skuffende, og man dermed sammenligner med et lavt tal. Den underliggende vækst var formentlig tættere på 3 pct.

Det er lavt i forhold til den officielle målsætning om vækst på 5 pct., og det er især lavt i forhold til de høje forventninger, der var til Kinas økonomi i begyndelsen af i år. Forventninger, der blandt andet baserede sig på, at privatforbruget var hårdt ramt i landets lange og omfattende nedlukning, og at det nu ville komme flyvende tilbage. Det er kun delvist sket.

Det knaser i to af de store motorer, der trækker væksten i efterspørgslen i alle lande, men især i Kina: eksporten og byggeriet. .


Selv om der er mange risici at pege på her og nu, er der også håb, både på kort og langt sigt.

Las Olsen

Cheføkonom, Danske Bank



Den globale efterspørgsel efter varer er og har været ramt af et stort skifte efter genåbningen, hvor alverdens forbrugere hellere har villet bruge penge på oplevelser end på ting oven på coronanedlukningerne.

Det er gledet direkte over i en global afmatning, der har ramt efterspørgslen efter varer yderligere. Det er ikke ideelt for ”verdens fabrik”, som Kina nogle gange bliver kaldt.

Markedet for nye boliger er i strid modvind. I flere år er der blevet sat spørgsmålstegn ved det finansielle helbred hos nogle af de store ejendomsudviklere, der er afhængige både af købernes tillid (pengene skal ofte falde, længe inden lejligheden er færdig) og af adgangen til finansiering.
De spørgsmålstegn er blevet betydeligt større i år, og boligsalget er faldet 30-40 pct. siden toppen i 2021.

Las Olsen i andre medier


Kommentaren har været bragt første gang i Jyllands.Posten den 4. oktober 2023

Du kan også følge Las Olsen på Twitter, på LinkedIn eller lytte til ugens vigtigste nyheder om økonomi på Markedspladsen



Der er risiko for en ond cirkel, hvor tilbageholdende boligkøbere skaber mere usikkerhed om udviklernes problemer, hvad der får boligkøberne til at holde endnu mere igen. Der er også risiko for en egentlig og meget alvorlig finansiel krise, fordi tab på boligprojekter kan forplante sig gennem mere eller mindre officielle dele af det finansielle system.

Kina er verdens næststørste økonomi og gennem mange år klart det land, der har spillet den største rolle i at drive global vækst. Den skuffende udvikling i år indtil videre er en væsentlig ingrediens i den cocktail af afmatning, vi står med. Det er ikke den store katastrofe for omverdenen lige nu, fordi vi alligevel har brug for afmatning for at få bugt med inflationen, men det gør situationen endnu mere uforudsigelig.

Myndighederne i Kina har mange redskaber, de kan bruge for at undgå finansiel krise. Selskabers og det offentliges gæld er hovedsagelig indenlandsk, og de store banker er statsejede, så hvis man ønsker at kanalisere kredit i den ene eller anden retning, kan det lade sig gøre. Erfaringen siger bare, at der er en risiko for fejlvurderinger i den slags situationer.

Lige nu forsøger myndighederne også at få mere gang i boligkøbet igen. Men det er en balancegang, både fordi det er usikkert, hvor meget held de vil have med det, og fordi der i virkeligheden nok er mere brug for, at man får sat mere gang i privatforbruget som drivkraft i efterspørgslen frem for byggeriet.

Hvis det skulle lykkes, er der til gengæld meget interessante muligheder i det for eksportører i resten af verden. Hvis altså det hele ikke bliver overskygget af storpolitik og handelskrig. Men det er en anden historie.