Billede: Den Europæiske Centralbank i Frankfurt af Charlotte Venema på Unsplash. Den lavere inflation og udsigten til en såkaldt økonomisk blød landing åbner op for, at både den europæiske og amerikanske centralbank nu gør klar til rentenedsættelser.  

Generelt har dansk økonomi klaret sig godt gennem krisen. En revision af BNP for 2023 viste da også en vækst på 2,5 procent mod de tidligere rapporterede 1,9 procent. Og væksten er heller ikke længere primært drevet af Novo Nordisk, som det tidligere har været tilfældet. 

Fratrækker man medicinalindustrien viser BNP en vækst på 1,3 procent, men de forbedrede tal kommer dog også med en skyggeside, påpeger Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank. 

”De forbedrede tal for 2023 betyder også, at potentialet for 2024 er mindre. Der er stadig rum til et større privat forbrug, men udover det er der ikke meget ekstra at trække på i forhold til at løfte væksten yderligere,” siger Las Olsen.

Den nyeste udgave af Nordic Outlook, der er Danske Banks økonomiske prognose, spår da heller ikke om massiv vækst i dansk BNP, om end der fortsat er udsigt til en pæn vækst på 2,1 procent i 2024 og 2,0 procent i 2025.

Lavere inflation 
Inflation har hidtil været det helt store økonomiske emne, men er dog nu ved at træde ud af rampelyset, hvor fokus i stedet handler om at sikre en god landing, der ikke fører til recession. For Danmark i særdeleshed har inflationen indtaget en bagsædeplads, hvor inflationen i Danmark er noget lavere end i det øvrige Europa. 

”Inflationen er også faldet markant i USA, og selvom den stadig er for høj i euroområdet, peger afkøling i lønvæksten på forbedringer også der. Det baner vejen for gradvise og forsigtige rentenedsættelser. Men mens den samlede økonomiske situation stort set udvikler sig som forventet, ser det ud til, at risikoen for vedvarende høj inflation er faldet, mens risikoen for økonomisk afmatning er steget,” siger Las Olsen.

Den lavere inflation og udsigten til en såkaldt økonomisk blød landing åbner også op for, at både den europæiske og amerikanske centralbank nu gør klar til rentenedsættelser. I første omgang giver det udsigt til lavere korte renter, mens der er større usikkerhed om de lange renter. 

For boligejere med variable lån kan det betyde pæne besparelser med dertil hørende større økonomisk råderum, og generelt er der potentiale til fortsat fremgang for boligmarkedet om end i et mere begrænset tempo. Undtagelsen kan dog være de dyrere boligområder, hvor især ejere af lejligheder i København ikke skal forvente større prisstigninger. 

”Vi forventer en prisvækst på 4,0 procent i 2024 og 3,0 procent i 2025, hvilket vil bringe huspriserne på landsplan over niveauet fra for to år siden, da huspriserne toppede, før stigningen i renten pressede dem ned. Det sagt, efter at have justeret for den generelle stigning i andre priser i mellemtiden, forbliver de reelle huspriser væsentligt under deres tidligere top,” siger Las Olsen.

Forbrugerne tøver fortsat
Men selvom inflationen er lav – især i Danmark – så tøver forbrugerne fortsat med at tage hul på en forbrugsfest. For da inflationskrisen ramte, betød det nemlig også, at mange danske husholdninger begyndte at tære på deres opsparing, og det sætter fortsat spor i danskernes købetrang. 

”Stigende reelle indkomster giver mulighed for vækst både i forbrug og opsparing, men væksten i forbruget har indtil videre været mindre imponerende. Vi forventer, at mange vil fortsætte med at prioritere genopbygningen af en vis buffer i husholdningens økonomi, når indkomsterne stiger efter en periode, hvor det har været svært at spare op,” siger chefanalytiker i Danske Bank, Louise Aggerstrøm Hansen.

Netop indkomststigninger vil ramme flere og flere danskere i form af en stigende realløn i 2025, og samtidig vil arbejdsløsheden fortsat være lav.

I forhold til arbejdsløsheden er forventningen for 2024 en relativt stabil udvikling med en mindre stigning til 3 procent mod 2,8 procent i 2023. For 2025 er forventningen igen en mindre stigning til en arbejdsløshed på 3,1 procent.

Samlet set skaber det plads til fortsat vækst både i forhold til forbrug og opsparing.