Indholdet hentes
Gå til hovedindhold

Danske Bank tilslutter sig Stonewalls globale diversitetsprogram

Danske Bank tilslutter sig Stonewalls globale diversitetsprogram for at styrke bankens arbejde med at blive en mere inkluderende arbejdsplads for LGBT+ personer.

Som Europas største LGBT+ organisation har Stonewall brugt mere end 30 år på at give LGBT+ personer mulighed for at være den, de er, realisere deres fulde potentiale og skabe en positiv forandring sammen med deres allierede.

Stonewalls mission er således at sikre, at alle lesbiske, bøsser, bi- og transseksuelle accepteres uden undtagelse. En mission Danske Bank støtter og derfor har tilsluttet sig ’Stonewall Global Diversity Champion’-programmet, der giver bankens HR-afdeling såvel som medarbejderdrevne regnbuenetværk adgang til viden og værktøjer, der kan bruges til at fremme en LGBT+ inkluderende arbejdsplads.

Gennem samarbejdet med Stonewall får Danske Bank bl.a.

  • adgang til erfaringer fra andre store virksomheder
  • rådgivning i forbindelse med opdatering og udvikling af medarbejderpolitiker
  • adgang til webinarer som kan bidrage til at øge viden om LGBT+ området blandt medarbejdere


”Vi er stolte af at samarbejde med Stonewall, fordi vi ønsker at være en bank, hvor alle har de samme muligheder og føler sig frie til at være den, de er. Gennem samarbejdet får vi adgang til vejledning, webinarer og andre værktøjer, som vi kan bruge til fx at øge viden om LGBT+ området blandt vores medarbejdere samt til at sikre, at vores politikker er inkluderende, ” Udtaler Betina Dam Hansen, som er ansvarlig for Diversitet og inklusion på koncernniveau i Danske Bank.

Kate Williams, Head of Workplace hos Stonewall, ser også frem til samarbejdet. "Vi er glade for at udvide vores samarbejde med Danske Bank og byde dem velkommen til vores Global Diversity Champions program. Desto flere organisationer, der arbejder aktivt for ligestilling, desto hurtigere bliver vores arbejdspladser og samfund accepterende og støttende over for LGBT+ personer. Vi ser derfor frem til at fortsætte samarbejdet med Danske Bank om at skabe et LGBT+ inkluderende miljø for deres medarbejdere og kunder."

Fra Nordirland til hele Danske Bank
Det nye samarbejde med Stonewall er inspireret af Nordirland, hvor Danske Bank sidste år tilsluttede sig det lokale Stonewall Diversity Champion program.

"Samarbejdet med Stonewall i Nordirland har været rigtig godt. Stonewall har hjulpet os med at fremme LGBT+ inklusion yderligere i vores organisation ved at gøre det muligt for os at benchmarke vores tilgang til diversitet og inklusion og prioritere, hvad vi skal arbejde med. Det her er derfor gode nyheder, og jeg er glad for, at banken nu begynder at samarbejde med Stonewall på tværs af forretningsenheder og funktioner," siger Donna Feehan, der er medlem af Regnbuenetværket i Nordirland.


Det er vigtigt for os at have en inkluderende kultur og en mangfoldig arbejdsstyrke, fordi det er det rigtige at gøre ud fra et etisk synspunkt, og fordi vi ønsker at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere, der afspejler de samfund, vi er en del af, og som i sidste ende dermed leverer den bedste kundeoplevelse.

Betina Dam Hansen

Diversitet og inklusion på koncernniveau, Danske Bank



Mangfoldighed og inklusion øverst på dagsordenen

Partnerskabet med Stonewall er en del af Danske Bank’s overordnede arbejde med at fremme diversitet og inklusion, som er et centralt element på vejen til at blive en bedre bank.

"Det er vigtigt for os at have en inkluderende kultur og en mangfoldig arbejdsstyrke, fordi det er det rigtige at gøre ud fra et etisk synspunkt, og fordi vi ønsker at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere, der afspejler de samfund, vi er en del af, og som i sidste ende dermed leverer den bedste kundeoplevelse," forklarer Betina Dam Hansen.

Ud over at samarbejde med Stonewall har Danske Bank for nylig iværksat en række initiativer, der skal være med til at fremme diversitet & inklusionsdagsordenen. Blandt disse initiativer er etableringen af en diversitets- & inklusionskomité, der i samarbejde med udvalgte medarbejdere i alle dele af banken skal sikre fremgang på området.

Læs mere om Danske Banks arbejde med diversitet & inklusion

Om Stonewall

Stonewall blev grundlagt i 1989 og er en britisk NGO, der kæmper for at sikre LGBT+ rettigheder på tværs af alle samfund. Det gør de bl.a. gennem uddannelse, kampagner og samarbejde med virksomheder, herunder gennem deres ’Stonewall Global Diversity Champion’-programmet, som giver internationale organisationer værktøjer til at tage en strategisk og struktureret tilgang til LGBT+ ligestillingsinitiativer.

Læs mere