Indholdet hentes
Gå til hovedindhold

HR-direktør skal sikre stærkere trivsel og kultur

Som led i Danske Banks plan om at blive en bedre og mere effektiv bank, indtrådte Karsten Breum, chef for HR, i direktionen i august måned. Med HR-direktøren i direktionen skal Karsten Breum og hans team sikre engagerede medarbejdere samt høj trivsel og en stærk kultur.

Karsten Breum kom til Danske Bank i februar 2020 og har ansvaret for HR-aktiviteter på tværs af banken. Med Karsten Breums nye rolle i direktionen ser han frem til en vigtig og højt prioriteret opgave i at sikre stærkere trivsel og kultur blandt Danske Banks medarbejdere.

”Som direktionsmedlem bliver mine vigtigste prioriteter at sikre, at vi har en kultur præget af ansvarlighed, lederskab og et højt præstationsniveau, og at Danske Bank er et sted, hvor folk er motiverede, er glade for at gå på arbejde og føler, at de har et mandat til at træffe beslutninger i deres daglige arbejde,” siger Karsten Breum.


Karsten Breum deler sine prioriteter

8befc7b6-00090258-6c4a6e14


Videoen er på engelsk med danske undertekster.

Simpel, pragmatisk og gennemslagskraftig
På trods af Karsten Breums forholdsvis korte tid i banken, er han ikke i tvivl, når det gælder hans prioriteter. Han vil blandt andet lægge stor vægt på at sikre en tæt forankring mellem medarbejderstrategien og forretningsstrategien. ”Den måde vi skal drive vores kultur- og medarbejderdagsorden er meget klar: Den skal være simpel, pragmatisk og gennemslagskraftig. Det, at kunne give folk rygdækning og mandat og at sikre, at alle føler sig i stand til at drive og levere på vores løfter til vores kunder, er ekstremt vigtigt,” siger Karsten Breum.

Mangfoldighed og inklusion vil derfor også være to centrale værdier i Karsten Breums fremtidige arbejde med bankens kultur og trivsel. ”Der er mange grå områder og mange ”hvad hvis”-spørgsmål, som vi arbejder på at kunne svare. Vores regler er ikke fastsatte endnu, og der er ikke mange foregående eksempler at støtte sig op ad, så vi tager det et skridt ad gangen. Diversitet og inklusion er vigtige principper for os, så vi dykker ned i de forskellige aspekter og sikrer praktiske detaljer senere.”