Indholdet hentes
Gå til hovedindhold

Danske Bank-talent anerkendt for arbejde med bæredygtighed

Den bæredygtige dagsorden har fart, og kunderne efterspørger i stigende grad finansielle løsninger, der gør en forskel. For en måned så den bæredygtige aktiefond Global Sustainable Future dagens lys – og nu høster en af ophavsmændene anerkendelse for at drive den bæredygtige agenda frem i den finansielle sektor.

Martin Slipsager Frandsen er Senior Portfolio Manager i Wealth Management i Danske Bank – og så er han netop blevet kåret som “Årets Sustainability Håb 2020” ved Sustain Awards 2020. Han har vundet på baggrund af sit arbejde med Danske Invests nye bæredygtige investeringsfond, Global Sustainable Future, der på vegne af kunderne investerer i selskaber, som fører an i den globale omstilling til øget bæredygtighed.


Jeg er ikke i tvivl om, at bæredygtighed bliver et altoverskyggende tema i fremtiden. FN’s 17 Verdensmål havde fem års fødselsdag for kort tid siden, hvilket det betyder, at vi blot har 10 år tilbage mod 2030 til at komme i mål. Der er brug for løsninger og store ændringer. Investeringer kan her spille en stor rolle, og de selskaber, der leverer dele af løsninger til klodens bæredygtighedsudfordringer, kan skabe stor værdi for samfundet og aktionærerne. Ifølge FN vil det netop medføre forretningsmuligheder for det private erhvervsliv for op mod 12 billioner dollars – eller knap størrelsen af Kinas BNP – hvis vi formår at leve op til de 17 Verdensmål.

Martin Slipsager Frandsen

Senior Portfolio Manager og vinder af Årets Sustainability Håb 2020



Målbarhed er altafgørende for de bæredygtige investeringer
”Bæredygtighed er et bredt område, og vi ser, at en række selskaber står i en position, hvor de kan gøre en forskel for omstillingen til en bæredygtig fremtid. Derfor er noget af det vigtigste også at kunne sikre, at de selskaber, vi investerer i, gør en reel forskel – og selvfølgelig at kunne vise det over for vores kunder. Det er netop det, vi kan med Global Sustainable Future, og derfor er jeg også meget stolt over at blive anerkendt for vores arbejde,” siger Martin Slipsager Frandsen.

Fonden investerer på vegne af kunderne løbende i 30-40 selskaber, der understøtter en positiv udvikling baseret på FN’s Verdensmål, og der sættes konkrete målsætninger for, hvad samtlige selskaber skal bidrage med til omstillingen til en bæredygtig fremtid.

Global Sustainable Future så dagens lys i september, og kunder og selskaber har bidraget til udviklingen af fonden med blandt andet perspektiver på, hvad der skal til for at komme i mål med en bæredygtig omstilling. Siden sin debut for en måned siden, har der allerede været stor interesse for fonden.


Global Sustainable Future er et rigtigt godt eksempel på, hvordan vi omsætter ord til handling og gør det lettere for vores kunder at træffe mere bæredygtige valg med deres økonomi. Derfor er det også en flot anerkendelse af Martin og hele teamet bag den nye aktiefond i relation til netop det arbejde. Ligesom prisen samtidig er en anerkendelse af, hvordan den finansielle sektor kan bidrage til den bæredygtige omstilling fremadrettet.

Maria Simonson

Chef for Group Societal Impact & Sustainability, Danske Bank



Integration af bæredygtighed i hele forretningen gør det let for kunderne

”I Danske Bank vil vi gerne bidrage til en grønnere og mere bæredygtig økonomi – og vil gerne tage en ledende rolle i at gøre en forskel. En forudsætning for at nå denne ambition er at integrere bæredygtighed i den måde, vi driver virksomhed på og i de ydelser og produkter, vi stiller til rådighed for vores kunder,” siger Maria Simonson, Head of Group Societal Impact & Sustainability i Danske Bank, og fortsætter:

”Global Sustainable Future er et rigtigt godt eksempel på, hvordan vi omsætter ord til handling og gør det lettere for vores kunder at træffe mere bæredygtige valg med deres økonomi. Derfor er det også en flot anerkendelse af Martin og hele teamet bag den nye aktiefond i relation til netop det arbejde. Ligesom prisen samtidig er en anerkendelse af, hvordan den finansielle sektor kan bidrage til den bæredygtige omstilling fremadrettet.”

Danske Bank-koncernen har syv ambitiøse mål inden for bæredygtighed og samfundsansvar, som banken skal nå frem mod 2023. Læs mere her

Læs mere om Sustain Awards 2020

Læs mere om Global Sustainable Future

Begrundelse fra juryen bag Sustain Awards 2020 om kåringen af Danske Bank-talents arbejde med bæredygtighed

Vinderen får prisen for sit arbejde med at vise, hvordan den finansielle sektor kan tage ansvar for en mere bæredygtig verden. Han har spillet en fundamental rolle i udviklingen af sin virksomheds første aktive bæredygtighedsaktiefond. Han spillede desuden en central rolle i at definere virksomhedens proces for at evaluere og skubbe selskaber i en mere bæredygtig retning.