Indholdet hentes
Gå til hovedindhold

Nyt Danske Bank lån baner vej for hurtigere adgang til feriepenge

For at give vores kunder mulighed for at få hurtigere adgang til indefrosne feriepenge, tilbyder vi nu et Feriepengelån - uden stiftelsesgebyr og til 0 % i rente.

Som en del af sommerpakken, der skal få danskerne til holde gang i økonomien oven på coronakrisen, er politikerne i Danmark blevet enige om at udbetale 60 pct. af danskernes opsparede feriepenge. Men i stedet for at vente til oktober, hvor de er sat til udbetaling fra Feriefonden, er det nu muligt for kunderne at ’mellemfinansiere’ med et Feriepengelån i Danske Bank.





Billede: Den 18. juni kunne vi i Danske Bank fortælle, at vi var på vej med et nyt Feriepengelån til alle dem, der gerne vil forsøde den forestående sommerferie med de ekstra penge. I dag er lånet klar.   

Vi ønsker at hjælpe vores kunder – og vi ved, at der kan være kunder, der har store beløb bundet i en sommerferie, som endnu ikke er blevet aflyst og refunderet – eller som sidder med et tilgodebevis til en ferie, der først kan holdes på et senere tidspunkt i år eller næste år.

Ved at tilbyde kunderne et feriepengelån kan vi give dem, der gerne vil forsøde den forestående sommerferie med de ekstra penge, mulighed for at opfylde deres ønske. 

Thomas Mitchell

Chef for Personal Banking i Danmark, Danske Bank 



”Ved at tilbyde kunderne et feriepengelån kan vi give dem, der gerne vil forsøde den forestående sommerferie med de ekstra penge, mulighed for at opfylde deres ønske. Det gør vi med et rente- og gebyrfrit lån, som skal tilbagebetales, når feriepengene bliver udbetalt. Dermed får vores kunder mulighed for at disponere over deres feriepenge allerede nu – og det mener vi er god kundeservice,” siger Thomas Mitchell, chef for Personal Banking i Danmark.  

Forudsætningen for at kunne få det rente- og gebyrfrie feriepengelån er en almindelig kreditgodkendelse og NemKonto i Danske Bank.

Læs mere på danskebank.dk

Danske Bank corona-initiativer

Situationen omkring coronavirus (Covid-19) og konsekvenserne for samfundet følges tæt af Danske Bank, og vi strækker os langt for at støtte vores kunder.