I Danske Bank har kunderne mulighed for at se deres konti fra andre banker, overføre penge mellem egne konti på tværs af flere forskellige banker og administrere abonnementer i Mobilbanken på grund af et samarbejde med API Gateway, Spiir og Minna technologies.
Det kaldes ’open banking’, når kunderne på den måde efter samtykke kan bruge deres mobil- eller netbank til at anvende finansielle tjenester fra et helt andet firma. Eller omvendt: Bruge andre udbyderes apps til at tilgå data i Danske Bank. Og nu er indsatsen med at skabe bedre digitale kundeoplevelser gennem 'open banking' blevet anerkendt ved at banken har vundet den international pris ’Best Open Banking Initiative’ til Global Retail Banking Innovation Awards.
Samtidig fik banken til prisuddelingen en top 3 placering i kategorien "Outstanding Omni-Channel Integration". Her blev kundens mødeoplevelse fra start til slut, herunder bankens online mødebooking-værktøj, fremhævet.
Danske Bank vinder pris for bedste ’open banking’-initiativ
Danske Bank har netop vundet prisen for "Best Open Banking Initiative" – tildelt af The Digital Banker til Global Retail Banking Innovation Awards - som anerkendelse for at levere gode kundeløsninger via nye, digitale kanaler.