Indholdet hentes
Gå til hovedindhold

Nyt partnerskab: Danske Bank støtter op om anbragte børn og unges drømme

Danske Bank har indgået et partnerskab med NGO’en Børnehjælpsdagen, som har fokus på at styrke anbragte børn og unge i Danmark, så de får de bedste forudsætninger for at få et godt og selvstændigt voksenliv. 

Danske Bank støtter Børnehjælpsdagen på flere måder - en af dem er Drømmedag, der tager afsæt i organisationens projekt ’Drømmebanken’.

Medarbejderne bruger Time to Give-dag til at opfylde drømme
På Drømmedag bruger Danske Banks medarbejdere deres såkaldte, Time to Give-dag, som er bankens koncept for frivilligt arbejde, til at opfylde drømme for anbragte børn og unge. 

Mød en række af de medarbejdere, der opfylder drømme   


71215fe0-00090258-3f8f67df
Drømme spænder vidt  
Drømmene kan være alt fra at få en cykel eller en bog til at møde en kendt youtuber eller musiker. Fælles for drømmene er, at de har stor indflydelse på børnene og de unges liv fremover – f.eks. i forhold til familie, venskaber, uddannelse eller job. Igennem deres netværk og ved at være kreative forsøger Danske Banks medarbejdere at få drømmene til at gå i opfyldelse - f.eks. ved at ringe til forretninger og lignende, der kan hjælpe med at donere.

Drømme er vigtige for vores selvværd

”Dét at drømme spiller en vigtig rolle for menneskers selvværd. Drømme er forhåbninger og mål, og derfor er drømme med til at give livet mening. At få opfyldt en drøm er med til at give børnene større tro på en positiv fremtid, hvor håb og drømme kan gå i opfyldelse”, fortæller projektleder Susanne Jensen fra Børnehjælpsdagen.

Med partnerskabet har vi mulighed for at gøre en forskel for nogle af de børn, der har allermest brug for hjælp. Mange af børnene har for eksempel ikke lært om privatøkonomi og står ofte meget alene med spørgsmålene. Her kan vi hjælpe Børnehjælpsdagen på flere måder.

Nicoline Weih, ansvarlig for Time to give, Danske Bank


Fakta om Time to give

  • Alle medarbejdere får hvert år en arbejdsdag til frivilligt arbejde.
  • Medarbejderne vælger selv, hvilket projekt de vil støtte, så længe det ikke har et politisk, religiøst eller diskriminerende sigte.
  • 'Time to Give' er inspireret af de programmer og aktiviteter, der allerede findes mange steder i banken.

Mød flere af vores frivillige