Indholdet hentes
Gå til hovedindhold

Eksplosion i antal brugere i mobilbanken – og nu får Danske Banks kunder opfyldt et nyt ønske

Det er netop blevet muligt at oprette, slette og redigere faste overførsler i Danske Banks mobilbank. Dermed bliver det endnu lettere for kunderne at gå i banken, hvor og hvornår de vil.




Danskerne gør i øjeblikket klar til sommerferie, og her er det langt fra alle, der har computer med. 

Så når der skal spærres kort, betales regninger, opsiges abonnementer og laves udenlandske overførsler, er det mobiltelefonen, der bliver trukket op af lommen. 

Og nu er det netop blevet muligt at klare en ekstra ting fra solstolen, s-toget eller sommerhuset: Oprettelse, sletning og redigering af faste overførsler. 

Selvom ni ud af ti af bankens kunder åbner mobilbanken for at tjekke deres konti, så er forbedringen resultatet af kundefeedback: 

”Kunderne har gjort opmærksom på, at de har manglet muligheden som et alternativ til at håndtere rettelsen hjemmefra computeren eller over telefonen med en rådgiver i den anden ende”, siger Dennis Kristjansen, Head of everyday banking for individuals i Danske Bank.    


Vi rykker hurtigt og implementerer hele tiden nye funktioner og forbedringer for at sikre, at vi følger med kundernes ønsker og forventninger til, hvad en bank, som man kan have i lommen, skal kunne.

Dennis Kristjansen

Head of everyday banking for individuals, Danske Bank



Ikke en ny tendens 
Allerede for små ti år siden viste en analyse fra BEC, at bankernes mobilbanker var godt på vej til at overhale netbanken, men den udvikling er eksploderet. Danske Banks kunder logger i gennemsnit ind i mobilbanken 18 gange om måneden og kun en gang på netbanken, der er designet til at blive brugt fra computer.

Samtidig var der i 2021 i alt 268.000 kunder, der oprettede eller foretog ændringer af faste overførsler gennem Danske Bank. 216.000 af dem gjorde det selv via netbanken, mens de resterende 52.000 fik hjælp til oprettelsen af en rådgiver.  

Det skal være let 
Den løbende udvikling af Danske Banks mobilbank taler ind i det bredere arbejde med at gøre det let at bruge banken og blandt andet på den måde blive en bedre bank for kunderne. 

”Det var let i netbanken, men nu er det blevet endnu lettere i mobilbanken. Vi rykker hurtigt og implementerer hele tiden nye funktioner og forbedringer for at sikre, at vi følger med kundernes ønsker og forventninger til, hvad en bank, som man kan have i lommen, skal kunne”, siger Dennis Kristjansen. 


Andre nyheder i mobilbanken



Hjælp til funktioner via hjælpetekster




Mulighed for at åbne en konto som privatkunde




Mulighed for at spærre alle kort på en gang




Overfør penge til udlandet