De studerende i Danmark har i fået et godt øje til finanssektoren. Og i særdelshed til Danske Bank, der i en ny undersøgelse er de studerendes foretrukne arbejdsplads inden for finanssektoren.
Undersøgelsen, der er lavet af rådgivervirksomheden Universum, afdækker hvor studerende inden for blandt andet økonomi, finans, business administration, ledelse, kommunikation og marketing ønsker at arbejde efter uddannelsen, og blandt finansvirksomhederne er Danske Bank altså i top.
Banken indtager en samlet 13. plads, men er på førstepladsen, når det kommer til finansvirksomheder, og det er en forbedring på én plads i forhold til sidste år. Med en samlet 13. plads er Danske Bank også godt placeret i den samlede undersøgelser, der tæller 116 virksomheder. Helt i top finder man A.P. Møller – Mærsk, McKinsey & Company og LEGO Group.
”Det glæder mig at se, at unge mennesker er blevet mere positive over for finanssektoren og Danske Bank som en karrieremulighed. Vores ambition er at skabe en attraktiv og inkluderende arbejdsplads, hvor vi arbejder tæt sammen om at forløse vores kunders potentiale. Vores tiltag inden for bl.a. mangfoldighed og inklusion samt en digital og fleksibel arbejdsmodel er noget, der bliver lagt mærke til, og jeg er sikker på det også spiller en rolle for den positive vurdering,” siger HR-direktør i Danske Bank, Karsten Breum.
Studerende foretrækker Danske Bank
Ny undersøgelse viser, at studerende i stigende grad er tiltrukket af finanssektoren, når de skal søge arbejde. Og blandt bankerne foretrækker de studerende Danske Bank.