Hvordan skaber vi gode pengevaner i en verden af digitalt forbrug, hvor kontanter bliver mere og mere usynlige?

Det er en udfordring, som særligt gælder for den nuværende generation af unge. Men selvom nutidens unge har andre pengevaner, end deres forældre havde i tilsvarende alder, er rygterne om de fysiske penges død overdrevne. Kontanter er stadig en del af unges økonomi. De har blot en anden betydning end den digitale.

Det viser en repræsentativ undersøgelse blandt unge i alderen 15-17 år, som Danske Bank har gennemført om deres pengevaner og forhold til fysiske kontra digitale penge.

De unge har to økonomier – en fysisk og en digital
Undersøgelsen viser, at kontanter og fysiske penge langt fra er et uddødt fænomen blandt unge danskere. I stedet skelner mange unge mellem to økonomier – en fysisk og en digital, som de bruger forskelligt. For eksempel viser undersøgelsen, at jo mindre et køb er, jo oftere bruges kontanter som betalingsmiddel:

• 58 % bruger kontanter til mindre køb som slik og is.
• 38 % bruger kontanter til at købe mad i kantinen.
• 16 % bruger kontanter, når de køber større ting.
  
  

Samtidig er der en klar forskel på de unges opfattelser af de to forskellige økonomier. En 16-årig pige forklarer det rammende som, at en konto er til de penge, man har tjent og arbejdet for, mens kontanter er ’noget ekstra’ – penge, man finder i pungen eller skuffen eller har fået i gave.

Netop gaver er et godt billede på forskellen på fysiske og digitale penge: Kontanternes fysiske værdi understreger det ekstraordinære ved en gave.

”Den stereotypiske opfattelse af, at nutidens unge bliver mere og mere fremmedgjorte over for kontanter og fysiske penge, er måske lidt for stereotyp. For selvom de vokser op med en lille kontantøkonomi og en større digital økonomi, så har det ikke ændret på deres billeder af, hvad penge er. Det er stadig noget, vi har stående, sætter ind, hæver eller tager op af lommen. Vi taler altså stadig om penge som noget meget konkret i form af mønter og sedler, selvom de er blevet abstrakte og usynlige,” forklarer Anne Juel Jørgensen, Danske Banks børne- og ungechef.

Langt de fleste unge har styr på deres penge
En anden udbredt opfattelse af unges forhold til økonomi, som måske er en anelse fejlbehæftet eller opblæst, handler om, hvorvidt de har styr på deres penge og konti. For det har de i høj grad, viser undersøgelsen.

Således har halvdelen af de adspurgte unge både opsparings- og forbrugskonto, og 80 % af de unge vurderer selv, at de har styr på deres økonomi. Kun 7 % vurderer, at de ikke har styr på deres egen økonomi.

”Tallene matcher – heldigvis – ikke helt historierne fra Luksusfælden og de nyheder, vi ofte læser om unge i 20’erne med høj forbrugsgæld. Tværtimod vokser en stor gruppe af unge danskere op i familier med en økonomisk tryg ramme, hvor de unge også selv føler, at de har styr på deres penge og hverdagsøkonomi,” forklarer Anne Juel Jørgensen og fortsætter:

”Den store og vigtige opgave – ikke mindst for os som bank – er at undersøge, hvad vi kan lære af disse økonomisk trygge unge for at kunne hjælpe dem, der ikke er lige så trygge. Dem, som af den ene eller anden grund ikke har helt styr på penge og hverdagsøkonomi. Det er også én af grundene til, at vi sammen med Danske Skoleelever arbejder på at få penge og privatøkonomi på skoleskemaet.”