Indholdet hentes
Gå til hovedindhold

Knap hver fjerde taler ikke om sin privatøkonomi: Nyt rådgivningsværktøj skal give kunderne et større overblik over deres økonomi og deres muligheder

Danskernes økonomi er blevet mere kompleks, og mange har flere penge mellem hænderne. Men i en ny undersøgelse for Danske Bank siger 22 procent af de adspurgte,  at de undlader at tale om deres økonomi - knap halvdelen fordi de finder det uoverskueligt. Et nyt værktøj fra Danske Bank skal give danskerne et  overblik over hele deres økonomi.




Der bliver flere familier i Danmark, som sparer op og friværdien vokser i mange husstande, mens et stigende antal danskere investerer deres penge i aktier og obligationer. Det betyder, at mange danskere har fået en mere kompleks økonomi, og at mange ved mere om deres økonomi, når de træder ind i et møde med deres bankrådgiver.

Samtidig er det svært for mange at danne sig et overblik over alle dele af deres økonomi og forstå, hvordan det hele spiller sammen og passer ind i de drømme, planer og forventninger, de har til deres liv - både her og nu og i fremtiden.

“Det kan være svært at forstå sammenhængen i ens økonomi, og hvordan f.eks. bolig, pension og opsparing spiller sammen. Det har betydning både for, hvad kundens økonomi kan holde til, men også hvilke muligheder de har for at få mere ud af deres penge – muligheder, de måske slet ikke kendte til. Derudover kan overblikket ofte give kunden ro i maven," siger Mark Wraa-Hansen, privatkundedirektør i Danske Bank.


Mange danskere taler ikke om deres privatøkonomi

22 procent

taler ikke om deres privatøkonomi

46 procent

af disse finder det uoverskueligt


YouGov-undersøgelse for Danske Bank, september 2025



Nyt værktøj skal give kunderne det fulde overblik
Vi har udviklet et nyt værktøj, der fra i dag bliver tilgængeligt for alle vores danske privatkunder.

Værktøjet hedder Panorama, fordi det netop giver kunden et omfattende overblik over sin økonomi på tværs af seks områder: opsparing, forsikring, økonomisk buffer, boliglån, gæld og fremtidig økonomi. Det er præsenteret visuelt på en nem og overskuelig måde.

“Vi ved, at det er lettere ved at forstå og bevare overblikket over sin økonomi, når vi får det visualiseret. Ved at kombinere ny teknologi med vores dygtige rådgiveres viden kan vi tilbyde en rådgivning, der ikke kun tager udgangspunkt i kundens situation her og nu, men også ser på, hvad ændringer i økonomien på kort sigt vil betyde for kundens fremtidige muligheder.”

Panorama er baseret på det værktøj, der de seneste år har været tilgængeligt for bankens formuekunder. Nu er det værktøj blevet videreudviklet, så det vil være relevant for langt de fleste privatkunder - især hvis man ejer fast bolig.


Ved at kombinere ny teknologi med vores dygtige rådgiveres viden kan vi tilbyde en rådgivning, der ikke kun tager udgangspunkt i kundens situation her og nu, men også ser på, hvad ændringer i økonomien på kort sigt vil betyde for kundens fremtidige muligheder.

Mark Wraa-Hansen

Privatkundedirektør i Danske Bank.



“Et Panorama-møde er et anderledes møde end det typiske kundemøde, der er meget emnespecifikt og f.eks. handler om omlægning af lån. Det er et møde, hvor vi kommer hele vejen rundt om kundens økonomiske situation og finder ud af, hvordan de kan få mest muligt ud af deres penge. Derfor spørger vi også kunden, hvad de godt kunne tænke sig at få råd til både her og nu, men også senere i livet. Og så hjælper vi dem med at lægge en plan for, hvordan de kommer derhen,” siger Mark Wraa-Hansen.