Indholdet hentes
Gå til hovedindhold

Danske Bank tilslutter sig globalt forskningsnetværk for bedre forståelse af transaktionsdata og økonomisk adfærd

Gennem de senere år har Danske Banks Research afdeling indtaget en nordisk førerposition inden for anvendelse af transaktionsdata til analyser af husholdningers adfærd, effekterne af økonomiske chok og økonomisk aktivitet i almindelighed. Det er blandt andet sket gennem samarbejde med forskere fra især Københavns Universitet, CBS, Harvard University og University of Chicago. Ved at indgå i forskningsnetværk som disse sikrer vi hele tiden kvaliteten af de analyser, som ligger til grund for Danske Bank Spending Monitor og andre publikationer, som vi stiller til rådighed for vores kunder og offentlighed.

Finger trykker på en skærm


I forlængelse heraf er Danske Bank som den første nordiske bank blevet inviteret med i et førende globalt forskningsnetværk for anvendelsen af denne type data. Financial Transactions Global Research Network er et banebrydende non-profit initiativ grundlagt af nogle af verdens største banker såsom ABN AMRO Bank, BBVA Research og Prometis Lab af BNP Paribas Fortis. Dette forum benytter anonymiserede finansielle transaktionsdata til at levere økonomiske indsigter i realtid, hvilket skaber bedre beslutningsmuligheder for husstande, virksomheder, politikere og samfund.

Chefanalytiker Louise Aggerstrøm Hansen, Danske Bank, siger:

“Ved at undersøge de mønstre vi kan se i økonomiske transaktioner, kan vi som samfund blive bedre til at analysere og forstå, hvordan økonomiske chok f.eks. påvirker husholdninger og virksomheder. Derfor mærker vi også meget naturligt en stigende interesse for, hvordan forbrugere og erhvervsliv påvirkes af pandemi, krig og senest også truslen om handelskrig. “ Hun fortsætter:

“Det er en vigtig motivationsfaktor for os at kunne arbejde tæt sammen med forskere og eksperter i et internationalt netværk, så vi hele tiden kan diskutere udviklingen inden for faget og bruger de bedste metoder. I en usikker tid, hvor forandringerne sker så hurtigt som nu, kan transaktionsdata vise sig særligt værdifulde for både kunder og samfund, og det kræver selvfølgelig analyser får den højeste kvalitet.”


Chefanalytiker Louise Aggerstrøm Hansen

I en usikker tid, hvor forandringerne sker så hurtigt som nu, kan transaktionsdata vise sig særligt værdifulde for både kunder og samfund, og det kræver selvfølgelig analyser får den højeste kvalitet.

Louise Aggerstrøm Hansen

Chefanalytiker, Danske Bank



I takt med, at økonomien bliver stadig mere dynamisk, har traditionelle dataindsamlingsmetoder ofte udfordringer med at levere rettidige og repræsentative indsigter. Det globale forskningsnetværk for finansielle transaktioner tager hånd om denne udfordring ved at anvende anonymiserede transaktionsdata til at forstå den økonomiske virkelighed for mennesker, husstande og virksomheder bedre, inden for rammerne af de højeste standarder for databeskyttelse. Netværket arbejder under principper om åbenhed, inklusivitet og gennemsigtighed, og samarbejder med erhvervslivet, politiske beslutningstagere og den akademiske verden for at generere forskning af høj kvalitet. Alle metoder og resultater deles åbent, hvilket styrker tilliden og troværdigheden.

Netværkets samarbejdsstyringsmodel består af et videnskabeligt råd af førende økonomer, der fastsætter forskningsprioriteter, en ledelsesstyregruppe, der overvåger operationer, og temaspecifikke arbejdsgrupper, der fremmer dybdegående forskning. Danske Bank deltager for at bakke op om dette arbejde og fremme vidensudveksling og dialog g med associerede forskningsmedlemmer.

Som netværksmedlem bidrager Danske Bank med en særlig forståelse for danske og nordiske forhold, hvilket kan styrke metværkets indsigter. Initiativet markerer et vigtigt skridt mod at bruge finansielle data ansvarligt til gavn for samfundet, og viser, hvordan finansielle institutioner kan skabe positive forandringer og samtidig respektere databeskyttelse..

For yderligere information om netværkets mission, forskning og medlemmer, se


ftgrn.org

Kontakt

Journalister er velkomne til at kontakte os på +45 45 14 14 00.