Indholdet hentes
Gå til hovedindhold

Ny chef for Investor Relations i Danske Bank

Julie Quist, 44 år, er ansat som ny chef for Investor Relations i Danske Bank.

Julie Quist kommer fra en stilling som chef for Investor Relations, Forretningsudvikling og Kommunikation i medtech-virksomheden Origio A/S og har tidligere været ansvarlig for Investor Relations og ekstern kommunikation i Danisco (nu DuPont). Hun har desuden 14 års erfaring fra stillinger inden for den finansielle sektor i London og København, herunder som aktieanalytiker hos Credit Suisse, ING Barings og Carnegie.

På posten som chef for Investor Relations i Danske Bank afløser hun Martin Gottlob, der tidligere på året skiftede til en stilling som chefanalytiker i A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.

Julie Quist tiltræder stillingen senest 1. september 2013.

Med venlig hilsen
Danske Bank

Kontaktperson:
Koncernøkonomidirektør Henrik Ramlau-Hansen, tlf. +45 45 14 06 66.