”Vi har været meget tilfredse med vores medejerskab og partnerskab med Aiia, som har været med til at skabe brugervenlige Open Banking-løsninger til gavn for vores kunder i hele Norden. Vi er imidlertid glade for, at Mastercard ser potentialet i Aiia, og vi er overbevist om, at Mastercard vil være den rigtige fremtidige ejer i forhold til den videre udvikling af selskabet blandt andet i forhold til ambitionerne om europæisk ekspansion. Beslutningen understøtter desuden vores mål om at forenkle den måde vi driver bank på med fokus på vores nordiske hjemmemarkeder,” siger Glenn Søderholm, Head of Personal & Business Customers.
Vi ser frem til fortsat samarbejde med Aiia om løsninger, der understøtter Open Banking og som giver værdi for Danske Banks kunder på tværs af de nordiske markeder.
Danske Bank A/S har været medejer af Aiia siden 2018. Partnerskabet har understøttet bankens arbejde omkring PSD2-direktivet, som forpligter bankerne til at stille kundernes bankdata til rådighed for tredjeparter. Blandt de løsninger, som Aiia har udviklet på Open Banking-platformen, er muligheden for, at bankkunder kan se konti på tværs af banker i mobil- og netbanken.
Handlen er betinget af godkendelse fra de relevante myndigheder. Den nødvendige godkendelse forventes ved udgangen af 2021. Handlen medfører ikke nogen ændringer af vores nuværende forventninger til resultat for helåret.
Danske Bank