”Vi ændrer nu renten med 0,50 procentpoint med virkning fra den 1. august 2022, så kunderne skal betale mindre i rente af de penge, de har stående på deres konti hos os. Ændringen afspejler blandt andet, at Nationalbanken har forhøjet sine rentesatser på indlån, der dog fortsat er negative. Vi fastholder grænsen for betaling af negativ rente, så vores kunder med NemKonto i banken først betaler negativ rente af indeståender, der overstiger 100.000 kr. Dermed friholder vi fortsat to tredjedele af vores kunders indlån fra negativ rente,” siger Mark Wraa-Hansen, direktør for Danske Banks privatkunder i Danmark.
Privatkunder
- Den variable rente på indlån i danske kroner ændres fra –0,70% til –0,20% om året.
- Den variable rente på kontantindeståender i danske kroner på pensionsprodukter ændres fra –0,69% til –0,19% om året for beløb over kr. 100.000.
- Den variable rente på indlån i euro ændres fra –0,50% til 0% om året.
Beløbsgrænsen for negativ rente for kunder med NemKonto i Danske Bank gælder uændret.
Læs mere og se kontotyper, der er undtaget fra negativ rente, på danskebank.dk/rente.
Erhvervskunder
Erhvervskunder, der har standardrente på deres indlån:
- Den variable standardrente på indlån i danske kroner ændres fra –1,10% til –0,60% om året.
- Den variable standardrente på indlån i euro ændres fra –0,75% til –0,25% om året.
Læs mere på danskebank.dk/erhverv/renteændring.
”Det er blandt andet med baggrund i Nationalbankens renteændring, at vi nu ændrer renten over for vores erhvervskunder, så de skal betale mindre for deres indlån i Danske Bank. Den nye rente afspejler flere forhold, herunder de store beløb som vores erhvervskunder har i indestående. Vi er nødt til at sikre, at også indlånsforretningen er rentabel fremover. Vi står naturligvis fortsat klar til at hjælpe og rådgive kunderne i forhold til eventuelle alternativer til placering af deres indestående,” siger Niels Bang-Hansen, direktør for Danske Banks erhvervskunder i Danmark.
Danske Bank