Danske Bank har sammen med 69 andre europæiske banker deltaget i den fælles europæiske stress-test for 2023 på foranledning af EBA (European Banking Authority). 

Formålet med stress-testen er at vurdere den europæiske banksektors robusthed i tilfælde af et meget hårdt økonomisk tilbageslag. Testen viser, at Danske Bank i et sådant makroøkonomisk scenarie ville være tvunget til at gøre brug af bankens kombinerede kapitalbuffere.

”Stress-testen bekræfter Danske Banks finansielle robusthed i et meget hårdt stress-scenarie. Selvom den nye stress-test omfatter et langt hårdere økonomisk tilbageslag, ligner resultatet for Danske Bank resultatet fra 2021. Den europæiske stress-test for 2023 tager udgangspunkt i et meget hårdt makroøkonomisk scenarie, som endda er værre, end det vi så under finanskrisen, og ledelsesmæssige tiltag for at imødegå effekten af det givne scenarie er ikke tilladt. Desuden ses der bort fra, at bankens rentabilitet er forbedret betydeligt siden udgangen af 2022. I denne meget usandsynlige situation ville vi være nødt til at gøre brug af en del af vores kombinerede kapitalbuffere, hvilket også netop er formålet med disse buffere,” siger Stephan Engels, Chief Financial Officer i Danske Bank, og forsætter:

”Vi opfylder fortsat Finanstilsynets krav og er fortsat en af de mest velkapitaliserede banker i Europa. Denne stress-test med det meget hårde scenarie giver ikke anledning til at ændre på vores kapital- eller udbyttepolitik.” 

Meget hårdt stress-scenarie
Udgangspunktet for stress-testen er risiko- og regnskabsoplysninger pr. ultimo 2022, og stress-testen indeholder to makroøkonomiske scenarier for perioden 2023-2025: et basisscenarie og et stress-scenarie. Øvelsen er gennemført på en statisk balance og inkluderer således ikke eventuelle tiltag for at imødegå effekten af de givne scenarier. 

Stress-scenariet beskriver et meget hårdt konjunkturtilbageslag med negativ BNP-vækst, betydelige fald i bolig- og erhvervsejendomspriser og stigende ledighed. Faldet i bolig- og erhvervsejendomspriser er væsentligt hårdere i Norden end i stress-scenariet for EU som helhed.

Herudover benyttes i stress-testen en tværgående metode, som indebærer visse begrænsninger. Metoden fastsætter en række restriktioner på udviklingen i bl.a. bankens indtjening, risikoeksponering og balance.  Restriktionerne betyder, at institutternes indtjening fra nettorenteindtægter i stress-scenariet ikke må overstige niveauet fra 2022. Resultaterne tager derfor ikke højde for, at Danske Banks rentabilitet er øget og væsentligt højere end i 2022 – selv ikke i stress-scenariet.

Som resultat af stress-testen opgøres Danske Bank-koncernens egentlige kernekapitalprocent ultimo 2025 til 10,9 pct. i stress-scenariet og 18,5 pct i basisscenariet. Tallene er opgjort efter overgangsreglerne. Danske Bank-koncernens kapitalprocent opgøres ultimo 2025 til 14,5 pct. i stress-scenariet og 22,7 pct. i basisscenariet. Tallene er opgjort efter overgangsreglerne.

Den største effekt af stress-scenariet ses ultimo 2024, hvor Danske Bank ville skulle gøre brug af henholdsvis 0,7 og 1,7 procentpoint af bankens kombinerede kapitalbuffere i stress-scenariet i forhold til bankens egentlige kernekapital og kapitalgrundlag, forudsat at den kontracykliske kapitalbuffer frigives.

Resultaterne af Danske Banks stress-test er tilgængelige på danskebank.com/stresstest