Indholdet hentes
Gå til hovedindhold

Danske Bank når bedste placering nogensinde blandt business-studerende i Danmark 

I Universums nye måling for 2026 går Danske Bank frem til en 5. plads blandt business-studerende i Danmark og en 12. plads blandt it-studerende. Det er bankens bedste resultat nogensinde blandt business-studerende og samtidig den bedste placering blandt it-studerende i flere år. 



Billede:  De studerende er en del af Danske Student Board. De arbejder alle i Danske Bank, Postbyen under deres studier.


I den årlige undersøgelse fra den internationale analyse- og rådgivningsvirksomhed Universum, som kortlægger hvilke arbejdspladser studerende i Danmark helst vil starte deres karriere i, fortsætter Danske Bank den positive udvikling.

I 2026 går banken frem fra en 7. til en 5. plads blandt business-studerende og fra en 14. til en 12. plads blandt it-studerende. Fremgangen blandt it-studerende er især bemærkelsesværdig, fordi finanssektoren ikke traditionelt opfattes som et oplagt valg blandt unge med it-faglig baggrund.

Dermed fortsætter Danske Bank den opadgående udvikling i Danmark for fjerde år i træk, og placeringen som nummer 5 blandt business-studerende er bankens bedste nogensinde i denne gruppe. Danske Bank er samtidig den højest placerede virksomhed i finanssektoren blandt business-studerende.

Resultatet peger på, at Danske Bank i stigende grad appellerer til unge med forskellige faglige profiler.


Philip Johannes Maarschalk

Vi ved godt, at den interesse ikke kommer af sig selv. Den skal vi hele tiden gøre os fortjent til ved at tilbyde et arbejdsliv med ansvar, udvikling og plads til, at hverdagen hænger sammen.

Karsten Breum

Chief People Officer, Danske Bank



"Vi er selvfølgelig rigtig glade for resultatet. Når flere studerende ser Danske Bank som et attraktivt sted at starte deres karriere, så tager vi det som et vigtigt skulderklap. Men vi ved også godt, at den interesse ikke kommer af sig selv. Den skal vi hele tiden gøre os fortjent til ved at tilbyde et arbejdsliv med ansvar, udvikling og plads til, at hverdagen hænger sammen," siger Karsten Breum, Chief People Officer i Danske Bank.

Udviklingen afspejler også nogle bredere tendenser i, hvad unge i dag lægger vægt på, når de vælger arbejdsplads.

"I vores dialog med studerende kan vi mærke, at deres prioriteringer har flyttet sig. Mange er stadig ambitiøse, men de er også blevet mere bevidste om, hvilke rammer de ønsker i arbejdslivet. Stabilitet og fleksibilitet fylder mere i deres valg, og de lægger i højere grad vægt på en kultur, hvor der også er plads til omsorg, og på vilkår, der skaber tryghed i hverdagen – som pension og sundhedsforsikring. De leder ikke kun efter et stærkt navn, men efter et sted, hvor de kan udvikle sig fagligt og samtidig have et arbejdsliv, der også giver plads til livet ved siden af," siger Ronja Gunhild Stentoft, Senior Employer Branding Consultant i Danske Bank.


Muligheder i Danske Bank

Vi tror på, at en dynamisk og inkluderende arbejdsplads får mennesker til at trives, fordi de har plads til at lære, samarbejde og i sidste ende gøre en forskel for vores kunder og samfundet.

Se mere



Kontakt

Journalister er velkomne til at kontakte os på +45 45 14 14 00.