Gå til hovedindhold

Banken flytter ud, landbruget rykker ind 1871-1910

Banker var i høj grad et københavnsk fænomen i midten af 1800-tallet. Var du landmand, måtte du holde dig til selvforsyning. Men med stiftelsen af Landmandsbanken i 1871 fik landmændene mulighed for at låne penge til produktion og eksport. Det såede frøet til det moderne landbrug og fik stor betydning for udviklingen af det danske samfund. Få historien fortalt af en professor i økonomisk historie – og mød Brdr. Ewers, der har været med hele vejen.
Det er ikke alle, der ved, hvad deres tipoldeforældre lavede for 150 år siden. For brødrene Ewers i Sønderborg står historien dog lysende klart. Familien har nemlig i fem generationer drevet en virksomhed, der leverer korn og foderstof til danske gårde.

Her har Landmandsbanken og senere Danske Bank været en tæt samarbejdspartner igennem årene. For som Claus Ewers siger: ”Ligesom det er meget vigtigt at være tæt på sine kunder, så er det ekstremt vigtigt at være tæt på sin bank.” 
13e0c03e-00090258-1a3c02d6


I dag handler landbrug ikke længere kun om at være dygtig til at dyrke korn eller holde husdyr. Den moderne landmand skal også være en dygtig leder og samtidig have fingeren på pulsen og hele tiden være klar til at omstille sig til nye krav og behov, som eksempelvis omstilling til en mere grøn og bæredygtig produktion.

Men dengang brødrene Ewers’ tipoldeforældre startede virksomheden, var det en udfordring bare at samle kapital til at producere til andre end sig selv. Dengang i 1871 var banker nemlig ikke for landmænd.

Da banken flyttede ud af byen
I 1871 havde Frederik III’s voldanlæg adskilt København fra resten af landet i næsten 200 år. Livet uden for København stod i stærk kontrast til de muligheder, byboerne havde. Også når det kom til økonomisk frihed.  

Danmark havde18 banker. Kun to af dem var store, og de lå begge i København. De 16 småbanker havde ikke så stor en egenkapital, at de kunne understøtte landbruget tilstrækkeligt. Og de to store kunne ikke se potentialet i at have landmænd som kunder. Ville en landmand låne penge, skulle der derfor stå en københavnsk borger på gældsbrevet, og som landmand måtte man derfor betale et ekstra beløb for at få en københavnsk signatur på gældsbrevet. 

Men den indstilling til landmændene gav en kreds af datidens førende grosserer og fabrikanter ikke meget for.

Den 5. oktober 1871 stiftede de derfor en ny bank, der skulle give landmændene bedre mulighed for at finansiere deres produktion. Banken blev stiftet med en aktiekapital på 2,4 millioner rigsdaler, hvilket var mere end de 16 provinsbanker tilsammen. Banken fik navnet Den Danske Landmandsbank, Hypothek og Vexelbank i København – men blev i folkemunde blot kaldt Landmandsbanken.

Mere end 100 år senere skiftede banken i 1976 navn til Den Danske Bank , som bedre afspejler, at banken er landsdækkende og har kunder i alle dele af det danske samfund. 

Billede: Sadelmageren Gottlieb Hartvig Abrahamsson Gedalia grundlægger Landmandsbanken, som får hovedsæde på Holmens Kanal i København, der ses på billedet.


Billede: Den første aktie for Landmandsbanken anno 1886. 


Billede: Isak Glückstadt er adm. direktør for Landmandsbanken fra 1872 og til sin død i 1910. Han bliver efterfulgt af sin søn Emil Glückstadt, der sidder ved roret, da banken krakker i 1922.


Allerede fra starten skilte den nye bank sig ud fra konkurrenterne.

I Landmandsbanken kunne kunderne få en kassekredit, og allerede det første år åbnede banken fire filialer og fire kontorer uden for Københavns volde og rundt om i landet. Banken blev dermed den første københavnske bank, der flyttede uden for byen og gav resten af Danmark direkte adgang til det københavnske kapitalmarked. 

Engelsk appetit blev startskuddet til andelsforeninger
Landmændenes adgang til storbyens kapitalmarkeder faldt sammen med et kraftigt internationalt fald i kornpriserne. Det tvang de danske landmænd til at omlægge eksporten, og England vækkede særlig interesse som eksportmarked. Frihandel og englændernes store appetit på smør, bacon og æg gjorde markedet attraktivt for de danske landmænd, der kunne levere mejeri- og kødprodukter i høj kvalitet til en god pris.

Englands voksende appetit og efterspørgsel satte gang i den danske landbrugsproduktion, og pludselig var der behov for kapital til effektivisering af driften. Løsningen blev opfindelsen af en markant og særegen konstellation inden for dansk erhvervsliv: Andelsforeninger. 





I 1882 gik en række mælkebønder sammen om indkøb, forarbejdning, deling af maskiner, husdyravl og meget mere. Og tendensen tog hurtigt fart. Allerede 18 år senere var der over 1.000 andelsmejerier landet over. 

Volumen giver muligheder

Andelsforeningerne satte skub i effektiviteten, for i et større fællesskab kunne gårdene producere mere. Den øgede indtjening fra den større produktion betød også, at landmændene fik mulighed for at investere i udstyr, der yderligere øgede produktiviteten.

På den måde kom landmændene til at stå bag størstedelen af indtjeningen til landet og bliver som sektor afgørende for Danmarks samfundsøkonomi i starten af det 20. århundrede. 

”Andelsforeningerne gav mulighed for at lave noget større, end det man ellers ville have produceret, hvis man var hver for sig,” fortæller professor Paul Sharp fra Syddansk Universitet (SDU)  blandt andet her.



Moderniseringen af landbruget
Spoler vi lidt frem i danmarkshistorien, får vi øje på en stor udvikling i dansk landbrug, da traktoren kom til Danmark umiddelbart efter anden verdenskrig. Landbrugene blev færre, men større. De bevægede sig i endnu højere grad fra familiedrevne bedrifter til professionelle virksomheder, og dem, der klarede sig bedst, opkøbte jord og voksede til mellemstore virksomheder med flere ansatte.

Dette billede gælder stadig i dag, og det stiller større krav til landmændene og ikke mindst den kapital, det kræver, hvis man vil erhverve sig et landbrug. 

De mange omlægninger i produktionen gennem historien har krævet investeringer, lån og nye løsninger som for eksempel landbrugsleasing og finansiel rådgivning – nøjagtig som i eksemplet med Brdr. Ewers. Og i de seneste år har bæredygtighedsdagsordenen påvirket landbruget i massiv grad, som den har gjort det med erhvervslivet i hele verden. 





I 2020 var der ca. 8.500 heltidslandbrug i Danmark. De fleste af dem var og er specialiserede for at kunne konkurrere på det internationale fødemarked.

Et godt eksempel på en specialiseret produktion, der samtidig prøver at løse nogle af verdens store udfordringer, er det såkaldte vertikale landbrug. Her dyrker producenterne fødevarer i lodret stablede lag uafhængigt af vejr og jord. Det gør det muligt at dyrke afgrøder i byerne, og der kan være en bæredygtighedsgevinst i, at fødevarerne ikke skal transporteres ret langt for at nå ud til forbrugerne. Samtidig giver løsningen mulighed for at producere mere, i takt med at vi bliver flere mennesker i verden. 

Det vertikale landbrug markerer en dramatisk ændring af landbruget fra dengang, Brdr. Ewers’ tipoldeforældre startede familieforetagendet i 1800-tallet. Det samme gælder for samfundet og erhvervslivets behov. 

Ligesom Landmandsbanken investerede i omlægningen af landbruget for 150 år siden, bidrager Danske Bank nu til bæredygtige fremskridt for kommende generationer ved bl.a. at støtte virksomheder med værktøjer, rådgivning og finansiering

Og Brdr. Ewers – de er stadig kunde i banken og er i dag en stor eksportvirksomhed med en årlig milliardomsætning.


Billede: 1890’erne. Gård i Mellerup. Møllen i baggrunden pumpede vand op til familiens husholdning.  


Billede: 1950'erne. Landbrugsgård i Tikøb. Landmanden høster korn med en selvbinder, der er hægtet på den udbredte Ferguson-traktor, som kommer til Danmark i forbindelse med Marshall-hjælpen.


Billede: 2021. Nordic Harvests produktionshal. Nordic Harvest er et af verdens største vertikale landbrug og ligger ved Grønttorvet tæt på København. På 14 etager bliver der dyrket salater og krydderurter – bæredygtigt og fri for sprøjtemidler. 



Kilder og eksperter

Udarbejdet med faglig sparring fra professor i økonomisk historie, Paul Sharp, Syddansk Universitet samt Claus og Hans Otto Ewers og derudover baseret på disse primære kilder: Landbohistorisk tidsskrift, Danmarkshistorien.dk og Tidsskrift for landøkonomi.

Flere kapitler fra Danmarkshistorien

1890-1960

Industrialiseringen sender Danmark på eksporteventyr
Læs mere

1960-1990

Boligboom i forstæderne og kvinder på arbejdsmarkedet
Læs mere

1960-2021

Digital innovation ændrer danskernes hverdag
Læs mere