Det er ikke alle, der ved, hvad deres tipoldeforældre lavede for 150 år siden. For brødrene Ewers i Sønderborg står historien dog lysende klart. Familien har nemlig i fem generationer drevet en virksomhed, der leverer korn og foderstof til danske gårde.

Her har Landmandsbanken og senere Danske Bank været en tæt samarbejdspartner igennem årene. For som Claus Ewers siger: ”Ligesom det er meget vigtigt at være tæt på sine kunder, så er det ekstremt vigtigt at være tæt på sin bank.” 

I dag handler landbrug ikke længere kun om at være dygtig til at dyrke korn eller holde husdyr. Den moderne landmand skal også være en dygtig leder og samtidig have fingeren på pulsen og hele tiden være klar til at omstille sig til nye krav og behov, som eksempelvis omstilling til en mere grøn og bæredygtig produktion.

Men dengang brødrene Ewers’ tipoldeforældre startede virksomheden, var det en udfordring bare at samle kapital til at producere til andre end sig selv. Dengang i 1871 var banker nemlig ikke for landmænd.

Da banken flyttede ud af byen
I 1871 havde Frederik III’s voldanlæg adskilt København fra resten af landet i næsten 200 år. Livet uden for København stod i stærk kontrast til de muligheder, byboerne havde. Også når det kom til økonomisk frihed.  

Danmark havde18 banker. Kun to af dem var store, og de lå begge i København. De 16 småbanker havde ikke så stor en egenkapital, at de kunne understøtte landbruget tilstrækkeligt. Og de to store kunne ikke se potentialet i at have landmænd som kunder. Ville en landmand låne penge, skulle der derfor stå en københavnsk borger på gældsbrevet, og som landmand måtte man derfor betale et ekstra beløb for at få en københavnsk signatur på gældsbrevet. 

Men den indstilling til landmændene gav en kreds af datidens førende grosserer og fabrikanter ikke meget for.

Den 5. oktober 1871 stiftede de derfor en ny bank, der skulle give landmændene bedre mulighed for at finansiere deres produktion. Banken blev stiftet med en aktiekapital på 2,4 millioner rigsdaler, hvilket var mere end de 16 provinsbanker tilsammen. Banken fik navnet Den Danske Landmandsbank, Hypothek og Vexelbank i København – men blev i folkemunde blot kaldt Landmandsbanken.

Mere end 100 år senere skiftede banken i 1976 navn til Den Danske Bank , som bedre afspejler, at banken er landsdækkende og har kunder i alle dele af det danske samfund. 

Allerede fra starten skilte den nye bank sig ud fra konkurrenterne.

I Landmandsbanken kunne kunderne få en kassekredit, og allerede det første år åbnede banken fire filialer og fire kontorer uden for Københavns volde og rundt om i landet. Banken blev dermed den første københavnske bank, der flyttede uden for byen og gav resten af Danmark direkte adgang til det københavnske kapitalmarked. 

Engelsk appetit blev startskuddet til andelsforeninger
Landmændenes adgang til storbyens kapitalmarkeder faldt sammen med et kraftigt internationalt fald i kornpriserne. Det tvang de danske landmænd til at omlægge eksporten, og England vækkede særlig interesse som eksportmarked. Frihandel og englændernes store appetit på smør, bacon og æg gjorde markedet attraktivt for de danske landmænd, der kunne levere mejeri- og kødprodukter i høj kvalitet til en god pris.

Englands voksende appetit og efterspørgsel satte gang i den danske landbrugsproduktion, og pludselig var der behov for kapital til effektivisering af driften. Løsningen blev opfindelsen af en markant og særegen konstellation inden for dansk erhvervsliv: Andelsforeninger. 





I 1882 gik en række mælkebønder sammen om indkøb, forarbejdning, deling af maskiner, husdyravl og meget mere. Og tendensen tog hurtigt fart. Allerede 18 år senere var der over 1.000 andelsmejerier landet over. 

Moderniseringen af landbruget
Spoler vi lidt frem i danmarkshistorien, får vi øje på en stor udvikling i dansk landbrug, da traktoren kom til Danmark umiddelbart efter anden verdenskrig. Landbrugene blev færre, men større. De bevægede sig i endnu højere grad fra familiedrevne bedrifter til professionelle virksomheder, og dem, der klarede sig bedst, opkøbte jord og voksede til mellemstore virksomheder med flere ansatte.

Dette billede gælder stadig i dag, og det stiller større krav til landmændene og ikke mindst den kapital, det kræver, hvis man vil erhverve sig et landbrug. 

De mange omlægninger i produktionen gennem historien har krævet investeringer, lån og nye løsninger som for eksempel landbrugsleasing og finansiel rådgivning – nøjagtig som i eksemplet med Brdr. Ewers. Og i de seneste år har bæredygtighedsdagsordenen påvirket landbruget i massiv grad, som den har gjort det med erhvervslivet i hele verden. 

I 2020 var der ca. 8.500 heltidslandbrug i Danmark. De fleste af dem var og er specialiserede for at kunne konkurrere på det internationale fødemarked.

Et godt eksempel på en specialiseret produktion, der samtidig prøver at løse nogle af verdens store udfordringer, er det såkaldte vertikale landbrug. Her dyrker producenterne fødevarer i lodret stablede lag uafhængigt af vejr og jord. Det gør det muligt at dyrke afgrøder i byerne, og der kan være en bæredygtighedsgevinst i, at fødevarerne ikke skal transporteres ret langt for at nå ud til forbrugerne. Samtidig giver løsningen mulighed for at producere mere, i takt med at vi bliver flere mennesker i verden. 

Det vertikale landbrug markerer en dramatisk ændring af landbruget fra dengang, Brdr. Ewers’ tipoldeforældre startede familieforetagendet i 1800-tallet. Det samme gælder for samfundet og erhvervslivets behov. 

Ligesom Landmandsbanken investerede i omlægningen af landbruget for 150 år siden, bidrager Danske Bank nu til bæredygtige fremskridt for kommende generationer ved bl.a. at støtte virksomheder med værktøjer, rådgivning og finansiering. 

Og Brdr. Ewers – de er stadig kunde i banken og er i dag en stor eksportvirksomhed med en årlig milliardomsætning.