Gå til hovedindhold

Boligboom i forstæderne og kvinder på arbejdsmarkedet 1960-1990

1960’erne var en brydningstid, der ændrede Danmark på mange måder. Familierne flyttede til parcelhuse i forstæderne, hvor nye boligområder skød op. Nye lånemuligheder til både bolig og forbrug gjorde det muligt for familien Danmark at få både villa, Volvo og vovhund. Og flere og flere kvinder blev på arbejdsmarkedet, efter de blev gift – mød en af dem.   
Besøger man Dragør, møder man måske Lis Madsen ved hendes parcelhus i et tætbygget kvarter. Men sådan har området ikke altid været. Da Lis, hendes mand og deres to børn i 1968 flyttede fra lejligheden i Kastrup og ind i parcelhuset i Dragør, var naboen til den ene side en kålmark, og der var god plads mellem husene i området.

Dengang var det en ny tanke, at arbejderfamilier kunne få eget hus. Byggeboom, oliekriser, kartoffelkure og nye forbrugsvaner forandrede gennem en række årtier danskernes hverdag – og deres opfattelse af, hvad der kunne lade sig gøre. Bankerne og realkreditinstitutterne stod klar med nye lånemuligheder, der gjorde det muligt for mange få villa, Volvo og vovhund.

Kvinderne rykkede ud
"Gør gode tider bedre" hed det socialdemokratiske slogan ved folketingsvalget i 1960. Sloganet kom i takt med det økonomiske opsving, der startede i 1958, og som skulle vise sig at blive en enestående lang opsvingsperiode i dansk økonomi.




Billeder: I 1960 er 560.000 kvinder i beskæftigelse. 10 år senere er tallet vokset til 830.000. Væksten var især blandt de gifte kvinder, hvor der skete en fordobling.


Opsvinget gav i 1960’erne danskerne flere penge mellem hænderne. Og det faldt sammen med en ændring i arbejdsfordelingen i de danske hjem. Tidligere havde kvinderne gået hjemme og passet børnene, men pludselig begyndte flere kvinder at holde fast i deres arbejde, efter de blev gift. 

Det gjaldt også for Lis Madsens familie, da hun i 1973 gik fra at være hjemmegående husmor til at arbejde som skolesekretær.

Lejligheder får konkurrence 
Kvindernes entré på arbejdsmarkedet bliver ofte brugt som en del af forklaringen på den opblomstring, der var af parcelhuse i forstæderne. Drømmen om eget hus og have til familien voksede nemlig i takt med danskerne stigende velstand, og fra 1960’erne og tyve år frem flyttede flere hundrede tusinde lønarbejdere fra de trange lejeboliger i byerne til ejerbolig i forstæderne.

Årsagerne til parcelhusboomet

Lysten til at blive herre i eget hus og flytte ud af byerne var resultatet af den øgede velfærd. Den dengang billigere jord i forstæderne tiltrak især familierne, der rykkede teltpælene op i byerne.

Curt Liliegreen, Direktør for Boligøkonomisk Videncenter, fortæller her om årsagerne til parcelhusboomet i 1960’erne og 1970’erne.



Arbejdspladserne forsvandt i landdistrikterne og blev skabt i byområderne. I forstæderne i 1960’erne skød der blandt andet derfor nye, kæmpestore kvarterer op med boligblokke og enfamiliehuse – parcelhusene. 





Byer som Greve, Ishøj, Albertslund og Taastrup er blot nogle af de forstæder, der voksede omkring København i den periode. I Aarhus-området skete det samme for Mårslet, Tranbjerg og Hjortshøj.

Fra mark til forstad
Den 15. oktober 1968 flyttede den dengang 32-årige Lis Madsen til Dragør med sin mand og to børn. Landmandsbanken hjalp familien med at optage et lån, så familien kunne flytte i parcelhus. De var nogle af de første i området, der siden da er blevet til et tætbeboet kvarter. 
3162c129-00090258-845f2bfe


Flere fik mulighed for at boligdrømme
Den voksende middelklasse, som Lis og hendes mand var en del af, kunne indfri drømmen om et etplanshus med hjælp fra et realkreditlån.

Ved indgangen til 1970’erne var der 24 forskellige realkreditinstitutter i Danmark. For at finansiere en bolig var danskerne nødsaget til at optage lån hos mindst tre forskellige realkreditinstitutter. I 1970 gennemførte Folketinget en reform af realkreditlovgivningen, der gjorde det muligt for flere at udleve boligdrømmen. 

Reformen nedsatte løbetider og lånegrænser, og i halen fulgte en stribe fusioner. 10 år senere havde Danmark tre almindelige realkreditinstitutter: BRFKredit, Nykredit og Kreditforeningen Danmark, der senere blev til Realkredit Danmark, der i dag er en del af Danske Bank. 


Grafik: Realkreditlånet har historisk set været en vigtig spiller i forhold til bankernes udlån – og er i dag den vigtigste herhjemme.


Realkreditten sikrede lige lånevilkår for alle 

Den danske realkreditmodel gjorde det ikke kun muligt for velstillede at flytte i ejerbolig, men også for den arbejdende familie. 

Curt Liliegreen, Direktør i Boligøkonomisk Videncenter, fortæller, hvorfor den danske realkreditmodel skiller sig ud fra mange andre lande i verden:

967b11d2-00090258-c0db1927


Penge til forbrug og børneopsparing

Væksten i økonomien i 1960’erne drev både lønningerne og inflationen i vejret. Ved siden af realkreditlånene til boligen blev det også mere fordelagtigt at optage forbrugslån hos bankerne. Renteudgiften kunne oveni købet trækkes fra i skat.

Med penge på lommen kunne familierne nu anskaffe sig varer, som hidtil havde været anset for luksusartikler. På den måde gik køleskabe, tv-apparater og telefoner fra at være forbeholdt de velstillede til at blive almindeligt inventar i familien Danmarks bolig.  

Også børnene fik del i velstanden. Landmandsbanken var den første i Danmark til at lancere en opsparingskonto til børn. Og med kontoen fulgte Pondus i 1968 – den ikoniske sparebøsse, der fik sit navn efter en pingvin i Københavns Zoo, som Landmandsbanken sponsorerede.

På blot et halvt år fik 300.000 børn over hele landet en Pondus til at spare mønter og pengesedler op. Pondus blev en kæmpe succes. Ti år senere var der produceret over fire millioner Pondus sparebøsser. 


Den fysiske sparebøsse har dog ikke længere samme prominente plads på børneværelserne i Dragør og resten af landet i dag. I dragør kan Lis Madsens oldebørn nu modtage lommepenge digitalt med et swipe i Danske Banks lommepenge-app I det hele taget skal børn lære, at penge ikke længere er fysiske, men digitale.

Billede: Pondus designes i Københavns Zoo i 1967.


Billede: Pondus i 1968.


Billede: Pondus efter 2015. 


Stadig danskernes foretrukne boligform

Her mange årtier efter det første boom er parcelhuse stadig danskernes foretrukne boligform.

Flere end 3,2 millioner danskere bor i 2021 i en ejerbolig – hvoraf 2,7 millioner bor i et parcelhus. Og siden de første spadestik blev taget i forstæderne, har danskerne også fået adgang til en langt bredere vifte af lånetyper hos bankerne og realkreditinstitutterne. Renterne kan være faste eller fleksible, og afdragsfriheden kan løbe helt op til 30 år.

De gule mursten i parcelhusene ligner sig selv, men de kan være finansieret vidt forskelligt sammenlignet med tidligere – og det giver boligjægere og -ejere nye muligheder for at vælge et lån, der passer til lige præcis deres økonomi og behov.  

Flere kapitler fra Danmarkshistorien

1871-1910

Banken flytter ud, landbruget rykker ind
Læs mere

1890-1960

Industrialiseringen sender Danmark på eksporteventyr
Læs mere

1960-2021

Digital innovation ændrer danskernes hverdag
Læs mere