Da Anders Nielsen kørte ærinder i København i 1880, var der flyttegods og andre forfaldne varer i trækvognen. Året efter var der skillinger nok i kassen til at købe en hest, og i 1882 stiftede han Anders Nielsen & Co, der leverede forsendelser i hele København - dog sjældent længere væk end Valby Bakke.

Virksomheden hedder i dag Ancotrans og ledes af Anders Nielsens tipoldebarn Anne Kathrine. Virksomheden fragter stadig gods, men kunderne er blevet globale, og ruterne har for længst overskredet Valby Bakke.

Historien om Ancotrans væver sig sammen med historien om, hvordan Danmark blev et industrisamfund. Og selvom industrialiseringen særligt tog fart gennem det 20. århundrede, må man tilbage til Anders Nielsens tid for at finde ud af, hvad der startede det hele. 

Frie rammer i Holmens Kanal
I slutningen af 1800-tallet byggede de erhvervsdrivende store, mekaniserede fabrikker, der producerede store mængder af varer til lavere priser, end man var vant til. Det krævede penge at investere i maskiner, fabriksanlæg og ny infrastruktur. Derfor var det afgørende for væksten, at erhvervsfolkene kunne gå i banken og investere i ny og moderne teknologi. 

"For iværksættere var bankerne en vigtig aktør, der gjorde det muligt at vækste og ekspandere. Landmandsbanken – som vi i dag kender som Danske Bank – spillede en central rolle i industrialiseringen og fungerede som katalysator for moderniseringen i Danmark", fortæller Martin Jes Iversen, der er økonomisk historiker og prodekan på Copenhagen Business School:

Bankernes voksende engagement og erhvervsfolkenes store virketrang var i disse år på et hidtil uset niveau i Danmark. Reguleringen af banker og virksomheder var sparsom, og bankerne kunne ligefrem etablere virksomheder på egen hånd.

Landmandsbanken, der holdt til ved Holmens Kanal, formidlede kapital til både store og små private erhvervsdrivende, og bankfolk var hyppigt med til at lede en række store selskaber. Et af de selskaber, der blomstrede op ved tærsklen til det 20. århundrede, var Østasiatisk Kompagni – også kaldet ØK.

ØK bragte danske varer til Asien og tog produkter fra østen med hjem til danskerne. Og i takt med, at den danske produktion tog til, voksede ØK’s aktiviteter med raketfart. Optimismen var så stor, at da 1. verdenskrig i 1914 ramte handelsaktiviteterne, så regnede man med, at frihandlen snart ville vende tilbage til normalen efter krigen. Men sådan gik det ikke ligefrem. 

En krisecocktail kæntrer dansk økonomi
I 1922 var Landmandsbanken Nordens største bank, og gennem en årrække havde den understøttet erhvervslivet med risikovillig kapital.

Men alt var langt fra fryd og gammen. For i ly af feberøkonomien under 1. verdenskrig startede mange danskere virksomheder – og de var ikke alle lige sunde. Så da revolutionen i Rusland omkring 1920’erne rev tæppet væk under en række danskfinansierede selskaber, faldt korthuset næsten sammen.

Landmandsbanken var tæt på konkurs, men blev reddet af staten og Nationalbanken den 5. februar 1923. Store dele af dansk erhvervsliv var nemlig afhængige af bankens overlevelse for selv at klare skærene. Som en del af efterspillet blev en række af bankens direktører retsforfulgt for bedrageri.

Krisecocktailen blev tilsat endnu en ingrediens i 1929 med det store amerikanske børskrak på Wall Street, som førte til økonomisk krise verden over. Også i Danmark. Arbejdsløsheden voksede, eksporten faldt, og krisen pressede erhvervslivet i det efterfølgende årti. I 1930 blev en ny banklov med strammere statsregulering vedtaget for at genoprette økonomien og sikre økonomisk stabilitet. 

Hør Martin Jes Iversen fortælle om startskuddet til denne ny æra i dansk erhvervsliv her:

Danmark blomstrede på trods af international uro og oliekrise
Efter krisen i 1930’erne og den efterfølgende regulering kom der atter ro på det danske erhvervsliv.

Ancotrans var en af de virksomheder, der igen kunne se fremad. I 1930’erne købte de deres første biler til godstransport. Og selvom 2. verdenskrig vendte verden på hovedet, havde det ikke den store indflydelse på erhvervslivets regulering herhjemme. Ancotrans voksede stille og roligt med samfundets og teknologiens udvikling i 1950’erne, og i 1960’erne solgte de deres sidste heste fra.

Det var også i 1960’erne, at Danmark for alvor blev en eksportnation, fortæller Martin Jes Iversen: ”I 1960’erne opstår 'Eksportdanmark'. Det er industriens epoke. Udviklingen bliver understøttet af bankerne, der hjælper virksomheder med at finansiere de store produktionsanlæg.” 

Den voksende handel med andre lande gjorde i 1970’erne ØK til Nordens største virksomhed målt på både ansatte og omsætning – større end A.P. Møller-Mærsk.

Internationaliseringen var også noget, Ancotrans kunne mærke, så de bevægede sig også ud over landets grænser i samme årti:

Den stærke vækst fik dog en solid ridse i lakken med oliekriserne, der ramte hele verden i 1973 og 1979.

Herhjemme blev der strammet gevaldigt op med kartoffelkuren i 1980’erne, som gjorde det væsentligt dyrere for den enkelte at låne penge til bolig og privatforbrug. Samtidig førte kriseårene til en liberalisering af den finansielle sektor. Bankerne fik nu mulighed for at åbne op i bredden og udvide deres forretningsudbud med forsikring og realkredit.

Samtidig blev der åbnet op for det europæiske indre marked, og konkurrencen fra udlandet voksede. Mindre banker frygtede at blive kørt over af de større udenlandske banker på et marked, hvor kun de stærke overlever. Det banede vejen for fusionen mellem Den Danske Bank, Handelsbanken og Provinsbanken i 1990.



Billede: Ordførende direktør og bankdirektør Knud Sørensen i Den Danske Bank banker først hul i muren mellem Den Danske Bank og Handelsbanken - de to hovedsæder grænsede op til hinanden - og kravler herefter ind igennem hullet og bliver mødt af Handelsbankens direktør og bestyrelsesformand på den anden side.

Martin Jes Iversen fortæller mere om, hvordan bankerne rykkede sammen for at matche det internationale marked:

Fra trækvogn til globalt logistikselskab
I dag tager vi handel på tværs af grænserne for givet. Men spørger man Anders Nielsens oldebarn og tipoldebarn, bekræfter de, at det kræver tid, flid og stor opfindsomhed at forvandle en virksomhed baseret på en trækvogn bag Valby Bakke til en global transportvirksomhed.

Ligesom i 1880’erne er iværksættere og nystartede virksomheder i dag afgørende for innovation, produktivitet og vækst i vores samfund fortæller Martin Jes Iversen: "Hvis man kigger på iværksætteri, må man ikke have et blindt øje på finansieringsdelen – for det er helt afgørende for iværksættere".  Og for iværksættere er startkapital et nødvendigt grundlag for forretningsudviklingen.

Derfor hjælper Danske Bank i dag som dengang nordiske startups og vækstvirksomheder med at slå igennem, vokse og øge deres positive påvirkning på samfundet. Det starter med en person med en idé. Og en bank, der understøtter udviklingen af den idé med startkapital. 

Sådan var det dengang, og sådan er det den dag i dag.