Indholdet hentes
Gå til hovedindhold

Flertal peger på, at Danske Bank er en inkluderende arbejdsplads

Resultatet af en ny intern kultur- og medarbejderundersøgelse viser, at et stort flertal af bankens medarbejdere føler sig inkluderet og behandlet retfærdigt.



Undersøgelsen blev gennemført i foråret og viser en såkaldt inklusionsscore på 84 ud af 100, og  den er baseret på medarbejdernes vurdering af tre overordnede udsagn på en skala fra ’helt uenig’ til ’meget enig’:

  1. I Danske Bank bliver jeg behandlet retfærdigt og med respekt uanset køn, identitet, alder, etnicitet og seksuel orientering.
  2. Jeg kan være mig selv i Danske Bank.
  3. Jeg føler, jeg er en del af Danske Bank.

”På de spørgsmål, der vedrører inklusion scorer Danske Bank både meget højt og lige på tværs af køn og aldersgrupper. Dette er et tegn på en organisation, der kan favne mangfoldighed," siger Morten Hartvig, Head of People Insights hos Ennova, der står bag undersøgelsen.

Det er meget vigtigt, at vi ikke hviler på laurbærrene, og at vi hele tiden hæver standarden for vores ambition om at være en inkluderende arbejdsplads.

Mark Wraa-Hansen

Chef for privatkunder i Danmark og forperson for Danske Banks Diversity & Inclusion Council



Vi kan hele tiden blive bedre

Også i banken er der glæde over resultatet:

”Fra erfaring ved vi, at jo mere bevidste medarbejderne bliver omkring oplevelsen af Danske Bank som inkluderende arbejdsplads, jo mere vil inklusions-scoren variere fra år til år. Dog er jeg glad for, at vi nu har et udgangspunkt for det videre arbejde,” siger Betina Dam Hansen, Chief Diversity & Inclusion Officer i Danske Bank.

Man er med andre ord bevidst om, at der stadig er masser at tage fat på inden for diversitet og inklusion:

"Det er godt, at vi nu har etableret et solidt udgangspunkt, og jeg er meget tilfreds med resultatet. Men det er meget vigtigt, at vi ikke hviler på laurbærrene, og at vi hele tiden hæver standarden for vores ambition om at være en inkluderende arbejdsplads,” siger Mark Wraa-Hansen, chef for privatkunder i Danmark og forperson for Danske Banks Diversity & Inclusion Council.


Eksempler på arbejdet med diversitet & inklusion 

Partnerskab med Stonewall


Læs mere

Instruks til støtte for transpersoner


Læs mere

Scanning af jobannoncer


Læs mere

Barselsret for regnbuefamilier


Læs mere

Internt råd, der skaber retning




I banken er disse initiativer i gang for at skabe en mere inkluderende arbejdsplads:

  • Et internt Diversity & Inclusion-uddannelsesforløb, der skaber dialog om og sætter diversitet og inklusion på dagsordenen på tværs af organisationen.
  • Hovedsponsorat af WorldPride og EuroGames under det samlede navn Copenhagen 2021.
  • Samarbejde med Stonewall om at blive en mere inkluderende arbejdsplads for LGBTQ+ medarbejdere.
  • Udvikling af rekruttingsprocesser gennem blandt andet inkluderende sprogbrug i stillingsannoncer.


2023-mål

Arbejdet med diversitet og inklusion er en del af bankens plan om  at blive en Bedre Bank frem mod 2023.  

Forskellighed i medarbejderstaben er en styrke og forudsætning for at tilbyde de bedste kundeoplevelser. Med mere end 20.000 medarbejdere, over 3 millioner kunder og en tilstedeværelse i 12 lande er inklusion og mangfoldighed i baggrunde, sprog og perspektiver desuden allerede en stor del af vores hverdag.    

Tilmeld dig nyhedsbreve fra danskebank.com

Modtag de seneste nyheder

Tilmeld dig nu