
Billede: Danske Bank medarbejdere deltager til Copenhagen Pride Week i 2022
Snart bliver København malet i alle regnbuens farver, og søjlerne foran Danske Banks hovedkvarter er løbet i forvejen og har skiftet farve i dag. Når Pride Week kulminerer sidst på ugen, hejser vi samtidig regnbueflaget og går med.
”Vi kan i Danske Bank være stolte af, at det er blevet en tradition at engagere os i Pride-ugen. Med vores deltagelse ønsker vi at være med til at bidrage til en fortsat vigtig debat i samfundet. Samtidig signalerer vi, at vi i Danske Bank vil have en mangfoldig og inkluderende kultur, der afspejler de samfund, vi er en del af, og hvor alle bør have samme muligheder. Samtidig ved vi godt, at vi kun får den kultur, hvis vi alle arbejder for at gøre inklusion og mangfoldighed til en del af hverdagen”, siger HR-direktør i Danske Bank." siger HR-direktør i Danske Bank Karsten Breum.
Derfor fokuserer vi under årets Copenhagen Pride Week på en række arrangementer, der indadtil skal gøre hele organisationen klogere på, hvordan vi kan bakke op om hinanden. Hele året.
Blandt andet har vores regnbuenetværk og andre frivillige inviteret rollemodeller udefra, og en række af vores ledere vil også dele ud af deres erfaringer. Et vigtigt budskab er, at vi har alle forskellige måder at udvise solidaritet på, og den ene form for støtte er ikke nødvendigvis bedre end den anden.